Økonomisk Råd: Kom i gang med en uddannelsesreform

Indsatsen på uddannelsesområdet skal styrkes, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Studenter, GUX, Sisimiut, 2015
Folkeskolen skal styrkes, så man får langt flere elever til at læse videre, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet, der skriger efter kvalificeret arbejdskraft.

Det er meldingen fra Økonomisk Råd, der fredag morgen fremlagde sin årsrapport for Grønlands økonomi. Rådets formand Torben M. Andersen gennemgik rapporten på et pressemøde fredag morgen i Inatsisartut-bygningen.

Politikerne har sat sig ambitiøse mål om at 70 procent af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende erhvervsuddannelse.

Målsætning kan ikke nåes

- Omkring 44 pct. af en årgang har stadig folkeskolen som højeste uddannelse, når de runder 35 år. En fremskrivning viser endvidere, at med det nuværende uddannelsesmønstre vil 70 pct.-målsætningen ikke blive opnået i 2040, står der i Rådets årsrapport.

Økonomisk Råd konstaterer, at politikerne vil komme med en ”beslutning i 2019 eller 2020, hvorefter de politiske forhandlinger kan begynde”.

- Det er en meget lang horisont i forhold til velkendte og væsentlige problemstillinger ikke mindst i folkeskolen, fastslår Rådet og føjer til:

Vi taber årgange

- Omkostningen ved en sådan langstrakt proces er, at flere årgange kan blive tabt igennem uddannelsessystemet. Den afgørende begrænsning for fremskridt på uddannelsesområdet er ikke de institutionelle rammer for uddannelsessystemet, mener Rådet.

- Problemerne ligger snarere i resultaterne; at mange elever ikke får de grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen, og dermed muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet. Udfordringen er at sætte ind i forhold til disse problemer via et samarbejde mellem forældre, lærere og politikere som resulterer i reelle forbedringer på området, konkluderer Rådet.

Powered by Labrador CMS