økonomi

Økonomisk Råd sætter spørgsmålstegn ved planerne

Det er let at sætte sig store mål. Straks sværere at gennemføre dem. Sådan lyder advarslen fra Økonomisk Råd til Naalakkersuisuts fremtidsplaner

Torben Andersen, Økonomisk Råd
Formanden for Økonomisk Råd, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet. Han er tidligere overvismand i Danmark

Naalakkersuisut vil tiltrække langt flere turister. Skære dybt i de of­fentlige udgifter. Og udvide og etablere en stribe nye lufthavne.

Men er de storstilede planer gennemtænkte? Det sætter Økono­misk Råd spørgsmålstegn ved i rå­dets nye rapport.

Læs: Baneforlængelser presses igennem

Bør ikke forringe servicetilbud
Om den planlagte modernise­ring af den offentlige sektor, der skal sikre en provenuforbedring på 650 millioner kroner, skriver rå­det for eksempel:

- Det er enkelt at sætte mål for offentlige besparelser, det er noget sværere at opnå dem uden at for­ringe omfanget eller kvaliteten af servicetilbud til borgerne, herunder undervisning, sundhed, pas­ning og pleje.

Rådet peger på, at det ambitiøse spare­mål sættes samtidig med, at der bliver færre borgere i den er­hvervsdygtige alder, og udgifterne til sundhedsvæsenet stiger som en følge af flere ældre og dyrere be­handlingsmetoder.

Læs: S-politiker: Hvor meget vil det koste at indføre moms?

Effektivisering i de offentlige
Økonomisk Råd advarer derfor landsstyret mod at tro for meget på den for­ventede holdbarhed i de offentlige finanser, før besparelserne er ud­møntet.

Særligt hvis de medfører stan­dardforringelser for borgerne, an­føres det.

I samme åndedræt medgiver rå­det dog, at det burde kunne lade sig gøre at effektivisere den enor­me offentlig sektor med et samlet budget på over syv milliarder kro­ner.

Læs: Finanslovsforslag med overskud for første gang i fem år

Læs hele artiklen i ugen udgave af AG, som du også kan købe her:

Powered by Labrador CMS