boliger

Nyt kollegie i Paamiut

Kommuneqarfik Sermersooq kan nu tilbyde kollegiepladser i Paamiut

Det nyrestaurerede kollegie på Majoriaq i Paamiut

Fra 1. september kan seks unge under uddannelse i Paamiut flytte ind på byens nye kollegie.

Unge fra Piareersarfik – kommunens vejlednings- og opkvalificeringscenter – har over sommeren hjulpet med at sætte bygningen i stand og gøre den mere indbydende.

Nyudstyret
Der er kommet nye tæpper, nye møbler, køkkengrej, og så har væggene fået ny maling.

Kollegiet er opdelt i en pige- og drengeafdeling. Hver afdeling har tre værelser med tilhørende stue og køkken samt separat bad og toilet.

Maritimskolen i byen har udlejet bygningen på Kirkegårdsvej til formålet, og allerede nu er der stor søgning til kollegiet.

Læs: Ny kunstgræsbane indviet i Paamiut

Det er tanken, at de seks unge på kollegiet i fællesskab skal lave husregler omkring madlavning, fællesspisning, rengøring og generel opførsel samt uddelegere de daglige gøremål. De overordnede regler er lavet af KAF (Kollegie Administrations Fælleskontor) og Piareersarfik.

Piarersarfik betaler
- Det er med stor glæde, at vi nu får et kollegie i Paamiut og unge kan flytte ind. Det giver nye muligheder for unge uddannelsessøgende i Paamiut, men også for unge i bygden Arsuk. Gennem længere tid har der været behov for kollegiepladser til unge fra både Arsuk og Paamiut, siger Malene Lynge, udvalgsformand for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv.

Piareersarfik finansierer kollegiet inden for egen ramme. Kollegiet har adresse på B-961 Kirkegårdsvej.

Unge under uddannelse, som er fyldt 18 år, kan søge optagelse igennem Piareersarfik i Paamiut.

Se alt om Paamiut

Powered by Labrador CMS