forskning

Nyt forskningscenter åbner på universitetet

Om to uger åbner Research Center for Arctic Oil and Gas på Ilisimatusarfik

Boreplatform i havet

Ilisimatusarfik, universitetet i Nuuk åbner snart et nyt forskningscenter, der skal beskæftige sig med arktisk olie og gasudvinding.

Nærmere bestemt består forskningen i et treårigt professorat til forskning i de sociale, politiske og økonomiske aspekter af olie- og gasaktiviteter i Arktis.

Læs: Myndigheder går i tænkeboksen efter olieudslip

Samfundsvidenskab og jura i fokus
Forskningscenteret åbner med oplæg fra de to ledende professorer Anne Merrild Hansen, der er professor i samfundsvidenskaber og arktiske olie- og gasundersøgelser, og Rachael Lorna Johnstone, professor i jura og arktiske olie- og gasundersøgelser.

De to professorer skal have til huse på Institut for Samfundsvidenskab, Økonomi og Journalistik.

Bredt felt
I midten af marts er der åbning af den nye universitetsafdeling, som forventes både at beskæftige sig med interaktion mellem olie- og gasindustrien og det grønlandske samfund, lovgivning, demografi, mobilitet, beskæftigelse, miljø og sociale konsekvensanalyser, økonomi, innovation, infrastruktur og sociale og kulturelle spørgsmål.

Læs: Siumut-partifæller uenige om off-shore-olieboringer

Læs: WWF: Grønlandsk oliespild en advarsel

Powered by Labrador CMS