FLIRT

Nye vinde i samarbejdet mellem RAL og fiskerierhvervet

Miniseminar åbner nye muligheder

Royal Arctic Line, RAL, Nuka Arctica

I samarbejde med RAL gennemførte Grønlands Erhvervs Brancheudvalg for Fiskeri og Eksporterhverv den 27. september et miniseminar om et bedre flow af varerne i fiskeriet

RAL slanket
I kølvandet på at RAL har skilt sig af med en række forretningsområder for at koncentrere sig om virksomhedens kerneaktiviteter, har Grønlands Erhverv (GE) og RAL konstateret, at der er opstået nye muligheder for dialog og samarbejde.

Dette blev bekræftet på mødet, hvor RAL, Polar Seafood, Royal Greenland, Nuuk Transport og Blue Water deltog.

- Vi var meget tilfredse med seminaret fra GE’s side, oplyser formanden for GE’s brancheudvalg, Henrik Leth.

LÆS: RAL spænder livremmen ind

Også RAL’s adm. direktør, Verner Hammeken, var tilfreds med seminaret. Rederiets vision om at gøre det let at handle med Grønland kom et skridt nærmere målet i dag, vurderer han.

- Med Grønlands Erhvervs miniseminar skabtes indledningen til et bredt samarbejde mellem aktørerne i fiskerieksportenf, siger Verner Hammeken.

Seminaret var det første i en møderække, der er aftalt mellem GE og en række forskellige brancher.

Powered by Labrador CMS