forårs-fiskeri

Nye regler for indrapportering af fangst - og svampeplukning

Der er kommet flere regler for indrapportering af fangst og fiskeri. Nu skal man også indrapportere svampe

Fiskeriet efter stenbider starter i næste uge, mandag den 11. april i forvaltningsområderne 1D og 1C. Området strækker sig fra Kangaamiut til Qeqertarsuatsiaat.

Og fredag den 15. april starter stenbiderfiskeriet i forvaltningsområde 1E ved Paamiut.

Mere rapportering
Detaljerne om kvoten skrev Sermitsiaq.AG om tidligere på ugen.

Læs: Stenbiderfiskeriet begynder mandag

Som led i den stadig nye MSC-certificering af stenbiderfiskeriet har Naalakkersuisut revideret indhandlingsbekendtgørelsen, som nu er trådt i kraft.

Men de nye regler skal nu også til at gælde helt andre arter og organismer end den lidet pæne bundfisk.

Flere detaljer
Fremover skal alle fangster og deres anvendelse indrapporteres til Grønlands Fiskerilicenskontrol.

Der skal således fremover skelnes mellem de fangster, der er beholdt salg til opkøber, beholdt salg på brætter eller beholdt til privat brug, hvor hundefoder også tæller med.

Også fisk til konfiskation eller udsmid og fisk der er genudsat levende skal rapporteres i bæredygtighedens navn.

Arter skal alle skrives ned
Fiskere skal også rapportere, om der fanges fisk eller havpattedyr, søfugle eller sågar koraller og svampe på hver fangsttur, uanset om fangsten beholdes eller ej, lyder det fra Departementet for Fiskeri.

Og så skal laks, søfugle og havpattedyr foruden mængde rapporteres i antal.

- Det er fiskerens pligt at rapportere art og anvendelse for alle fangster til indhandlingsstedet, som så videreformidler til GFLK, lyder det i en skriftlig meddelelse fra Naalakkersuisut.

Læs: Dårligt salg af frossen stenbiderrogn får konsekvenser

Oversigt med fuglearter
Den nye rapportering har ingen indflydelse på den eksisterende fangstrapportering for søfugle og havpattedyr for folk på jagt og fangst, som man tidligere har gjort, tilføjes det.

I forbindelse med de nye regler, har Naturinstituttet lavet en praktisk 'fugleidentifikationsnøgle', som bliver sendt til indhandlingsstederne.

Læs: Pæne prisstigninger på fisk og rejer

Læs: Nu er stenbidere MSC certificeret

Powered by Labrador CMS