Gå til hovedindhold

Nye partier scorer højt hos børnene

Børnene stemmer - næsten - som deres forældre forventes at gøre det; med enkelte undtagelser.

De to nye partier, Nunatta Qitornai og især Samarbejdspartiet er ganske populære hos børnene. Det viser en lukket prøveafstemning, som Nakuusa har gennemført på sin hjemmeside. 216 skoleelever fra 4. til 10. klasse har deltaget i afstemningen.

- Selvom børn ikke har stemmeret, synes vi at det er vigtigt at høre dem. Og det varer ikke mange år, før de får stemmeret. Det er vigtigt også for børn og unge, at føle sig som borgere i samfundet. Mange går højt op i valget og er spændte på resultatet, fortæller Arnavaraq Jørgensen, programleder i NAKUUSA.

Langt hen ad vejen ligger børnene ikke så langt fra deres forældre, viser afstemningen. Således er det også Siumut og Inuit Ataqatigiit, der bliver størst. Også de øvrige partiers opbakning ligger tæt på den seneste meningsmåling gennemført af HS Analyse (som dog på nuværende tidspunkt bør tages med et forbehold).

De to partier, der skiller sig mest ud er Nunatta Qitornai med 7,4 procent (mod 3,6 procent hos HS Analyse, og ikke mindst Samarbejdspartiet, der får hele 9,3 procent (mod 2,9 procent).

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER