Mandag, juli 21, 2008 - 08:49

Ny uddannelse til unge i Nuuk

Nuup Kommunea
Unge, der hverken har job eller en uddannelse, skal have mulighed for et fodfæste. Det er filosofien bag Nuup Kommuneas nye tilbud for unge.
 

Kommunens tiltag minder om en produktionsskole, og tilbuddet åbner til september.

Tilbuddet skal give de unge konkrete erfaringer med produktion indenfor for eksempel madlavning, kreativt genbrug, IT og træ, men de unge skal også lære, hvad det vil sige at gå på arbejde.

Derfor vil eleverne på produktionsskolen blive "ansat" og få løn. Opholdet på skolen bliver indskrevet i de unges personlige handlingsplaner, ligesom kommunen lægger en plan for, hvordan de unge skal sluses ud på arbejdsmarkedet eller tilbage til bøgerne.

Kommunen venter at optage 15-20 elever om året.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit