Byggeri

Ny uddannelse: Grønland får brug for flere ingeniører

DTU opruster inden for arktisk teknologi i samarbejde med flere nordiske universiteter

Arkivfoto

DTU har planer om at opruste inden for området arktisk teknologi, hvor universitetet allerede er stærke.

Det kan betyde, at flere unge får mulighed for at specialisere sig i for eksempel byggeri i Grønland, hvor der i fremtiden som idag ventes stor mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Flere muligheder
Indtil i år har en diplomingeniøruddannelse i Arktisk Teknologi været den eneste mulighed for at blive specialiseret ingeniør i arktiske forhold.

Fra og med efteråret bliver det også muligt for kandidatstuderende at specialisere sig inden for området ved at læse en såkaldt Nordic Master i Cold Climate Engineering.

Læs: Nersornaat i sølv til professor Arne Villumsen

Nordic Master in Cold Climate Engineering bliver udbudt af DTU i samarbejde med to øvrige tekniske universiteter i Norge og Finland: NTNU og Aalto University.

Specielle kompetencer
- Det kræver helt specielle kompetencer at få tingene til at lykkes i områder, hvor udfordringerne med infrastruktur og klima er ulig noget andet sted i verden, siger Gunvor M. Kirkelund, lektor på DTU Byg og studieleder for Nordic Master in Cold Climate Engineering.

- Det er hele grundlaget for at oprette kandidatuddannelsen i Cold Climate Engineering.

Læs: Forsøg: Vil støbe beton med gamle fiskenet

Studerende får stadig mulighed for - som led i en civilingeniøruddannelse - at tage et såkaldt Arktisk Semester i Sisimiut.

Artek-uddannelsen i Sisimiut og Lyngby oplever allerede stor vækst.

Læs: Arktisk Ingeniør nummer 50 netop uddannet fra Artek

Powered by Labrador CMS