Mandag, november 6, 2017 - 13:54

Ny tørn om klimaet to år efter Paris

Foto: Isfjordskontoret
Vi er langt fra at kunne nå målet i klimaaftalen fra Paris om at holde klodens opvarmning under 1,5-2 grader.
 

FAKTA

Det skal landene diskutere på COP23 i Bonn

Skærpede CO2-mål og klimastøtte til ulandene står øverst på dagsordenen ved årets klimakonference.

På FN-klimakonferencen COP23 i Bonn 6.-17. november skal verdens lande forhandle om det regelsæt, der skal få klimaaftalen fra Paris til at fungere.

Reglerne skal være klar i 2018. Et af de vigtigste emner er at skærpe reduktionerne af CO2. En række tunge emner er på dagsordenen:

  • "Ambitionsmekanismen" skal sikre, at verdens lande øger CO2-løfter og grøn omstilling de kommende år. Sker det ikke, kan vi ikke nå målet om at holde den globale opvarmning under 1,5-2 grader celsius i år 2100.
  • Klimafinansiering: De rige lande har lovet at yde 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte til ulandene fra 2020. Kun to tredjedele af beløbet er sikret, og der er desuden stor uenighed om, hvordan man opgør støtten.
  • USA vil trække sig ud af Parisaftalen og vil formentlig heller ikke yde den lovede klimastøtte på tre milliarder dollar til klimatilpasning og grøn omstilling i fattige lande. Hvem skal fylde hullet efter USA?

Kilde: UNFCCC (FN's klimasekretariat), Energi- og Klimaministeriet

Ganske som sædvanlig åbnede FN i dag den årlige konference om klimaet på et dystert bagtæppe: Et stort antal ekstreme vejrhændelser på kloden og stadigt mere CO2 i atmosfæren.

I Sydeuropa har hedebølger og voldsomme skovbrande hærget de seneste måneder med hundreder af dødsofre til følge. Brølende orkaner har spredt død og ødelæggelse gennem Caribien.

Fænomener, der ifølge forskere til dels kan tilskrives et ændret klima.

Samtidig slår videnskabsfolk alarm over en rekordhøj mængde af klimagassen CO2 i luften.

403,3 milliontedele kuldioxid indeholder atmosfæren nu - det højeste tal i 800.000 år ifølge WMO, Verdens Meteorologiske Organisation.

Hovedopgaven på det to uger lange klimamøde COP23, der mandag indledes i Bonn, bliver at bringe den to år gamle klimaaftale fra Paris til at fungere fra 2020.

Uofficielt vil alle - regeringer, virksomheder og græsrødder - bore i konsekvenserne af, at Trump-regeringen vil trække USA ud af aftalen.

Det overordnede mål i Parisaftalen er at bremse Jordens opvarmning ved maksimalt 1,5-2 grader over førindustrielt niveau.

Vi har allerede opbrugt næsten 1 grad, og Parisaftalen er da også helt utilstrækkelig til at nå målet.

Selv hvis alle lande gør, hvad de har lovet, vil CO2-reduktionerne kun levere en tredjedel af det nødvendige, og kloden vil have kurs mod et klima, der er mindst tre grader varmere i år 2100.

Sådan lød konklusionen fra FN's miljøprogram i tirsdags.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) deltager i COP23 fra 14. til 16. november.

- Danmark vil på mødet være meget optaget af at genbekræfte Parisaftalen, som nu er ratificeret af 169 ud af 197 lande. Og jeg vil bruge mine kræfter på at være det gode, grønne danske eksempel, siger han.

Der ligger i aftalen fra Paris et potentiale for grønne investeringer på 13.000 milliarder dollar frem mod 2030, pointerer Lilleholt.

Formand for COP23 i Bonn er Stillehavs-øen Fiji. Dermed er det første gang, en af de udsatte østater skal lede FN's klimamøder.

Rådgiver Jens Mattias Clausen fra Greenpeace beskylder den danske regering for at bevæge sig i den forkerte retning som "klimamæssig spøgelsesbilist".

- Statsministeren holder skåltaler på den internationale scene, mens politikken hjemme peger i retning af, at danskerne skal købe flere biler, Nordsøen tømmes for olie og gas, og de tungeste forurenere slippe billigere, siger Jens Mattias Clausen.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit