bryggeri

Ny sommerøl skal lokke Nuuk-kunderne

Det genetablerede Godthaab Bryghus forsøger sig med en ny øl på hanerne

Det lokale bryggeri i Nuuk, Godthaab Bryghus, lancerer en ny øl om få dage.

Den nye øl hedder Aasarpoq, 'Det er sommer', og man vil snart kunne købe den friskbrygget på de fleste restauranter og barer i Nuuk.

Læs: Kæmpefond låner millioner til vækst i Nuuks natteliv

Bryggeriet kalder øllen en tidlig forsmag på sommeren, og hos restaurant-indehaverne i Heca håber man på, at folk vil mindes duften af lyng, bær og mos i sommerfjeldet.

En forsmag på sommeren
Selve øllen skulle smage af blomster, grapefrugt og citrus. Farven er gylden. Ølnørder vil finde det relevant, at brygmester Jörg Sennhenn har brygget sommerøllen på humletyperne Cascade og Galena.

Malten er pale ale, hvede og cara-malt, som skulle matche det grønlandske vand.

Læs: Decemberdruer vs. hyggehumle

Powered by Labrador CMS