Siumut Sisimiut

Ny Siumut-afdeling støtter Kim Kielsen

Dorthea Isaksen er ny formand for Siumut Sisimiut

siulersuisortaavi uani takuneqarsinnaapput Siumut Sisimiut

Efter Kaaleeraq Møller Andersen trak sig som formand, har Siumut Sisimiut holdt ekstraordinær generalforsamling torsdag.

Kaaleeraq Møller Andersen har tidligere kritiseret formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen kraftigt.

Læs: Formand for Siumut-afdeling trækker sig

Men den nye bestyrelse, med Dorthea Isaksen i spidsen, støtter Kim Kielsen fuldt ud.

- Kim Kielsen er den rette formand for partiet, og vi er også overbevist om, at han er den rette leder for Grønland, skriver den nye bestyrelse i en pressemeddelelse.

Og Kim Kielsen har brug for større støtte, mener Siumut Sisimiut.

- Vi skal ikke køre populistisk i partiet, heller ikke splid. Vi fra Siumut Sisimiut er klar til at tage skridtet videre og støtte Kim Kielsen endnu mere. Han fører os til selvstændighed, og rigtig mange ting er blevet forbedret under hans styre, lyder det fra Siumut Sisimiut.

Her er Siumut Sisimiuts nye bestyrelse:

  • Formand: Dorthea Isaksen
  • Næstformand: Ole Kreutzmann
  • Kasserer: Nuka Olsen
  • Sekretær: Thomas Siegstad
  • Bestyrelsesmedlem: Hendrik Davidsen
  • Suppleanter: Maariu Nielsen Isaksen og Hans-Kristian Petrussen
Powered by Labrador CMS