Betjente med studenterhuer

Ny politiuddannelse er på tegnebrættet

Myndigheden overvejer blandt andet, om det skal være et krav, at eleverne har en studentereksamen for at blive optaget på uddannelsen

Politiet overvejer, hvordan uddannelsen skal se ud i fremtiden

De akademiske krav til fremtidens politibetjente i Grønland skærpes. I fremtiden vil ansøgerne muligvis blive afkrævet en studentereksamen for at blive optaget på Politiskolen i Nuuk.

Endnu er politimester Bjørn Tegner Bay forsigtig med at melde for bombastisk ud, men han vil dog gerne løfte sløret for nogle af de overvejelser, politiledelsen i øjeblikket gør sig:

- Vi er nødt til at forholde os til, at samfundet bliver mere og mere kompliceret, hvilket stiller større og større krav til politiets medarbejdere. Derfor kan jeg ikke udelukke, at vi eksempelvis kommer til at stille krav om, at man som udgangspunkt har en studentereksamen for at kunne studere på den fremtidige politiuddannelse, siger Bjørn Tegner Bay til AG.

Læs mere om Politimesterembedets overvejelser om kravene til fremtidens uddannelse samt rammerne for uddannelsen i AG nummer 36.

Du kan købe avisen i butikken eller online ved at klikke på linket neden for.

Powered by Labrador CMS