Ny partnerskabsaftale på vej

Det lovede EU´s kommissær for landbrug og fiskeri Maria Damanaki fredag i sin tale ved seminaret på den grønlandske repræsentation i Bryssel om Grønland og Arktis

EU vil tilføje flere ting i den nuværende partnerskabsaftale. Kommissionen forhandler i øjeblikket med EU-ministerrådet om indholdet, det sagde Maria Damanaki fredag på et seminar i den Grønlands Repræsentation i Bryssel

EU’s kommissær for landbrug og fiskeri Maria Danamaki klemt deltog fredag i seminaret på den grønlandske repræsentation i Bryssel om Grønland og Arktis.

I følge Damanaki er der en ny partnerskabsaftale med Grønland til forhandling i EU’s-ministerråd. Nye emner som forskning og klimaforandringer med videre er med i det nye forslag.

- Forslaget vil forbedre den politiske dialog om flere samarbejdsområder og en betydelig finansieringsramme til at bakke det op, sagde Damanaki.

- I de næste par måneder er vi sammen nødt til at beslutte, hvilke specifikke sektorer der skal skal have støtte. I den nuværende regnskabsperiode er det uddannelse. Og dette var det rette valg, som er bekræftet af opmuntrende resultater, sagde Maria Damanaki fredag overfor naalakkersuisoq for fiskeri, Karl Lyberth og 60 andre tilhørere.

Grønland er vigtig for EU

- Grønland er fortsat en vigtig partner for EU, og EU ønsker at forblive en central aktør i Grønland, understregede Damanaki i sin tale.

- Lad det være sagt, EU’s og Grønlands forhold er komplekst. Jeg husker 1985 folkeafstemningen, hvor 53% valgte EF fra. Men Grønland er i dag et af EU's oversøiske lande og territorier og er dermed fortsat tæt forbundet med EU. Og Grønland er i fokus for EU's arktiske politik, sagde Maria Damanaki.

Fiskeriaftalen

-Den nye fiskeriaftale, der trådte i kraft i år, er et meget vigtigt eksempel på det tætte forhold. Og det er en af EU's mest moderne bilaterale fiskeriaftale, påpegede fiskerikommissæren.

Hun understregede, at aftalen har fordele for begge parter. Og at den er baseret på et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri.

Erhvervsudvikling

- Mineral- og olieefterforskningerne i nord- og nordøst Grønland viser opmuntrende resultater. I vest- og sydvest Grønland udvikles turismen. De kommende nye skibsruter gør Nuuk og Ilulissat til vigtige handelscentre i Arktis. Men de økonomiske vækstmuligheder er ikke uden farer, påpegede kommissæren.

-Her tænker man på ulykker som Costa Concordia i Middelhavet og Deep water Horizon i Den Mexicanske Golf. Hvis lignende store uheld kan ske i disse farvande, hvor vi skulle have et hurtigt beredskab, hvad vil konsekvenserne så være i de iskolde farvande, hvor beredskabet er knappe? - spurgte EU’s græske kommissær.

- Disse udfordringer gælder ikke kun for Grønland men for hele Arktis, understregedeDamanaki.

- Det er derfor EU ønsker at bevare engagementet i Arktis. Vi har ansvar for Grønlands miljø og indlandsis, sagde Maria Damanaki.

Powered by Labrador CMS