Nuuk

Ny parlamentsbygning møder protest

Lokalhistorisk Forening i Nuuk protesterer mod placeringen af ny parlamentsbygning

Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen, Siumut, har orienteret Økonomiudvalget i Kommunearfik Sermersooq om planerne for at opføre en ny parlamentsbygning
Offentliggjort

Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen, Siumut, har orienteret Økonomiudvalget i Kommunearfik Sermersooq om planerne for at opføre en ny parlamentsbygning.

Skimmelsvamp lagde i april 2011 selvstyrets centraladministration ned, og selv om landskassen hvert år bruger et millionbeløb på renovering af bygningerne omkring Intaleeqqap Aqqutaa, H. J. Rinksvej og Imaneq, er kampen tabt på forhånd.

Inatsisartut besluttede på efterårssamlingen 2013 at bevilge tre millioner kroner til projektering og en indbudt arkitektkonkurrence om en parlamentsbygning.

Tre mulige arealer er i spil: Kolonihavnen, Aqqaluks Plads og Arsiffik mellem rådhuset og Ukaliusaq Skolen.

Lokalhistorisk protest
På mødet med kommunen understregede Lars-Emil Johansen, at det absolut foretrukne areal er Aqqaluks Plads, hvor der ligger en stor frilagt trekant, afgrænset af Gertrud Rasksvej, Stephen Møllerip Aqqutaa og Heilmannip Aqqutaat

Denne tiltænkte placering bliver dog mødt med stærke protester fra Lokalhistorisk Forening i Nuuk, som kæmper for at bevare borgernes uhindrede adgang det historiske Nuuk.

Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS