Gå til hovedindhold

Ny kritik mod RAL's service

Der er igen utilfredshed over Royal Arctic Lines fejlleverancer. Royal Greenland kalder RAL's service som 'uholdbar'

- Store usikkerheder på manglende leverancer af tomme containere og paller, manglende losninger af trawlere, og usikre anløb af containerskibe er blevet så udbredte, at det nu er gået ud over driften til lands og til vands i Royal Greenland.

Det skriver Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, om deres udfordringer af Royal Arctic Lines service, på deres hjemmeside.

Tidligere på måneden langerede KNI kraftigt ud efter Royal Arctic Line for voldsom stigning i fejlleverancer.

Læs: KNIs tålmodighed med Royal Arctic Line er opbrugt

Maniitsoq-fabrikken er lukningstruet
På grund af fejl i Royal Arctic Line, er især fabrikken i Maniitsoq er udfordret og er lukningstruet, oplyser Royal Greenland.

- Eksempelvis har fabrikken i Maniitsoq haft udfordringer med leverancer af tomme containere i en længere periode, hvilket nu er resulteret i, at fryselageret på fabrikken er fyldt. Så længe fryseren er fyldt, kan produktionen ikke fortsætte, skriver RG.

Det påpeges, at udfordringerne er 'svære at komme til livs'.

- Fabrikkerne ved Upernavik distriktet og Saqqaq er hårdt ramt i forhold til manglende paller, hvor Saqqaq forgæves har ventet på at få leveret paller i to måneder. Også driften til vands udfordres af den uholdbare service fra RAL. Et af Royal Greenland's trawlere, Akamalik, må se frem til at ligge ved kaj i Sisimiut i to dage, til trods for at en losning var booket sidste år, fremhæver Royal Greenland.

Dårlig planlægning
Og det er frustrerende for virksomheden.

- Royal Greenland mister indtjening, når vi bliver forstyrret i vores planlægning og fiskeri på grund af dårlig planlægning i RAL, siger Jens Bisgaard, der er trawlerchef i Royal Greenland, på hjemmesiden.

Med de store udfordringer i øjeblikket har Royal Greenland derfor svært ved ikke at være bekymret for både forsyning og afskibning inden isen lægger sig i Nordgrønland.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER