maniitsoq marathon

Ny grønlandsk rekord i maraton

Eliteløberen og OL-deltageren i langrend, Martin Møller, 34, har lørdag sat ny grønlandsk rekord i maratonløb

Martin Møller har sat ny grønlandsk rekord i maraton. Tidligere rekord fra år 2000 er nu slået med 2 minutter 30 sekunder Johannes Fly70 løbere startede lørdag formiddag, da Maniitsoq Marathon blev skudt i gang Johannes Fly

Eliteløberen og deltageren ved de Olympiske-vinterlege i år samt vinderen af Nuuk Marathon 2014, 34-årige Martin Møller, fik lørdag sat grønlandsk rekord og personlig rekord i maraton. 2 timer, 22 minutter og 23 sekunder brugte han på det 42,195 km lange løb Maniitsoq Marathon.

- Det var perfekt vejr i Maniitsoq, og ruten var ikke nær så bakkede. Jeg ville sætte ny grønlands rekord og er nu rigtig glad for at have gjort det, siger Martin Møller til Sermitsiaq.AG.

- Efter Nuuk Marathon for en måned siden tænkte jeg, at jeg sagtens kunne gøre tiden bedre. Så jeg trænede mig selv op til dagen i dag, siger eliteløberen.

Dermed er Janus Eigaards 14-år gamle grønlandsrekord i maraton slået. I år 2000 løb Eigaard Copenhagen Marathon på tiden 2 timer, 24 minutter og 53 sekunder.

I 1997 løb tidligere grønlandsmester i maraton Kim Godtfredsen Nuuk Marathon på tiden 2 timer, 25 minutter og 22 sekunder.

Læs også: Maniitsoq Marathon klar

Læs alle artikler om Martin Møller her

Powered by Labrador CMS