KANUKOKA

Ny formand for Kanukoka udpeget

Kommunernes landsforening har valgt Siumuts Palle Jerimiassen som ny formand, efter Kommuneqarfik Sermersooqs varsling om udmeldelse fra den kommunale fællesorganisation fra 1. januar 2016

Kanukokas nye formand Palle Jerimiassen fra Siumut, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsup Kommunia
Offentliggjort

Som direkte konsekvens af Kommuneqarfik Sermersooqs varsling om udmeldelse fra kommunernes landsforening, Kanukoka, er Kanukokas hidtidige formand, Siumuts Martha Abelsen, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq, blevet udskiftet under torsdagens ekstraordinære delegeretmøde i landsforeningen.

Siumuts Palle Jerimiassen, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsup Kommunia, er blevet valgt som ny formand. Palle Jerimiassen skal foreløbig sidde som formand indtil udgangen af dette år.

Læs: Forslag om annullering af Kanukoka-udmeldelse sendt til udvalg

Kommuneqarfik Sermersooq havde ellers indstillet Martha Abelsen som formand for Kanukoka indtil udgangen af dette år, men Palle Jerimiassen vandt formandsvalget med stemmerne ni, mens Martha Abelsen opnåede fem stemmer.

De delegerede i Kanukoka holder i juni et seminar, hvor grundlaget for Kanukoka skal drøftes, mens formelle beslutninger om organisationens vedtægter og struktur, der skal gælde fra 1. januar 2016, først bliver taget under et nyt ekstraordinært delegeretmøde i slutningen af oktober.

Læs: Kanukoka skal have ny formand

Powered by Labrador CMS