Sisimiut

Ny fiskefabrik i sigte

Royal Greenlands fabrik i landets næststørste by Sisimiut får ny konkurrent på indhandling af flere fiskearter som torsk og havkat. Det kan medføre højere indhandlingspriser til fiskerne

Sisimiut kan se frem til omkring 20 nye arbejdspladser, når den privatejede fiskerivirksomhed En- oksen Seafood A/S åbner en ny fiskefabrik til efteråret og dermed skærper konkurrencen i området, hvor Royal Greenland også har en fiskefabrik.

Det skriver AG.

Enoksen Seafood A/S starter ikke på bar bund. Selskabet har allerede sikret udenlandske kunder til eksempelvis torskefilet.
Baggrunden for det nye erhvervseventyr skyldes, at torskestimerne ved Sisimiut er blevet så talrige, at torsk nærmest flyder på havoverfladen. Det er en situation, der ikke er set i mange år. Men Royal Greenlands fabrik kan kun tage imod 400 tons om dagen og har indført begrænsning på indhandlingen.

- Det har været en langvarig proces med at få godkendt vores ansøgning om arealtildeling til vores kommende fabrik. Men nu regner vi med at åbne vores fabrik til september eller oktober, siger ejeren af Enoksen Seafood A/S, Hanseeraq Enoksen.

Læs mere i AG:

Powered by Labrador CMS