Qaasuitsup Kommunia

Ny daginstitution i Ilulissat er forsinket

Byggeriet af den nye daginstitution er ramt af forsinket fragt af byggematerialer.

Ny daginstitution i Ilulissat
Her kan man se den nye daginstitution i Ilulissat, den mørke bygning. Det forventes at den bliver taget i brug i november.

Den kommende daginstitution i Ilulissat der har plads til i alt 44 børn og 13 personale, som skulle efter planen være åbnet 1. oktober er forsinket. Åbningsdagen er derfor udskudt til november. En præcis dato kan kommunen ikke oplyse om endnu.

Hård vinter
Det er blandt andet den hårde vinter som er en af grundene til forsinkelsen, da byggematerialerne ikke nåede at blive leveret med skib, på grund af isen og måtte blive losset i Aasiaat, oplyser administrerende direktør i Qaasuitsup Kommunia, Hans Eriksen.

Fagchef for Dagtilbud, Kultur- og Fritidsområdet i kommunen, Rie Johansen, håber på at den nye daginstitution kan tages i brug i midten af november.

Tiltrængt
- Det er i høj grad en tiltrængt daginstitution, da der ikke er blevet bygget en ny børneinstitution i Ilulissat siden 1993, fortæller fagchefen til Sermitsiaq.AG.

Hun oplyser, at tømrerne er ved at være færdig med de sidste ting, og at kommunen kan snart flytte ind med inventar til daginstitutionen.

Mange navneforslag
Qaasuitsup Kommunia oplyser på hjemmesiden, at Forvaltningen for Kultur, Undervisning Og Fritid modtog rigtig mange navneforslag til den nye daginstitution. Og de nominerede navne vil modtage en indkaldelse til åbningsdagen.

Fagchef for Dagtilbud, Kultur- og Fritidsområdet oplyser også, at der er blevet bygget et tilsvarende daginstitution i Aasiaat, og man regner med at den tages i brug i december.

Powered by Labrador CMS