Ny bog: Nyrups modkrav punkterede drøm om løsrivelse

Folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin bringer i en ny bog hidtil hemmeligholdte oplysninger frem om forhandlinger om løsrivelse fra Danmark.

Det gør han i bogen '2000 – Tá Føroyar skuldu loysa' (2000 – Da Færøerne skulle løsrive sig), som udkom tidligere på ugen.

Samtidig afslører han sin dobbeltrolle i sagen.

Læs: Folkeafstemning om færøsk forfatning

Dramatisk periode
Bogen omhandler en dramatisk periode i nyere færøsk politisk historie. Efter valget i 1998 havde selvstyrepartierne fået flertal i lagtinget. I 2000 blev der holdt fire møder mellem færøske og danske politikere, hvor det færøske ønske var selvstændighed. Et af kravene var blandt andet, at færingerne dog skulle beholde alle rettigheder som hidtil i Danmark.

Opløsning
Den danske regering, ledet af socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, ville ikke efterkomme kravene. Og det resulterede i opløsning blandt de færøske partier.

Ingen aktindsigt
Siden har medier forgæves prøvet at få aktindsigt i, hvad der blev sagt under forhandlingerne. Men både færøske og danske myndigheder har svaret, at forhandlingerne endnu ikke er afsluttet, og derfor kan man ikke give aktindsigt. Den færøske ombudsmand kom således i 2011 til den konklusion, at medierne ikke kan få aktindsigt.

Læs: Færøsk forfatning skaber stadig splid

Sjúrður Skaale var på det tidspunkt embedsmand i landsstyret og med til forhandlingerne og forberedelserne. Han har altså med på første parket og har også skrevet dagbog fra den tid. De oplevelser og oplysninger er kommet med i bogen.

Hårdt mod hårdt
Den færøske avis Dimmalætting har læst bogen før udgivelsen. Og Sjúrður Skaale oplyser i bogen, at Poul Nyrup Rasmussen allerede efter en halv time på det første møde punkterede alle de færøske forberedelser.

Færøerne ville ikke få 15 års overgangsperiode. Poul Nyrup Rasmussen stod fast på 3-4 år, og færingerne ville være at regne som tredjelandsborgere efter løsrivelsen.

Efter mødet fremlagde Poul Nyrup Rasmussen de hårde fakta for den færøske og danske presse.

Sjúrður Skaale siger bogen, at det første møde i virkeligheden var begyndelsen til enden på løsrivelsesdrømmen.

Vigtigt at bringe historien
Sjúrður Skaale siger selv om bogen, at det er vigtigt at offentligheden får kendskab til hvad skete bag kulisserne under den dramatiske periode sidst i 1990'erne og i starten af 2000'erne.

- Fem lagtingsvalg og fem folketingsvalg er blevet holdt, og løsrivelsessagen er væk fra den politiske agenda. Den blev næsten ikke nævnt til lagtingsvalget i 2015. Det siger også en del, at landsstyret under ledelse af Javnaðarflokkurin blev dannet på trods af at separatist- og løsrivelsespartierne fik flertallet. At bogen udkommer nu kan ikke forstyrre dagens politik, siger Sjúrður Skaale.

Dobbeltroller
Sjúrður Skaale kommer også med en del selverkendelser i bogen, hvor han beskriver sig selv som en person med en dobbeltrolle, eller måske endda en tredobbeltrolle.

Mens valgkampen er i gang i 1998 og Sjúrður Skaale arbejdede som journalist i det færøske tv, skriver han også læserbreve for Javnaðarflokkurin og partiformand Jóannes Eiðesgaard.

I slutningen af valgkampen vælger han også at skrive en tale for Høgni Hoydal, Tjóðveldi (Republikanerne), som er blevet den ny politiske stjerne efter sine udsendelser om, hvordan Den Danske Bank efterlod en stor regning til de færøske skatteborgere, da Føroya Banki næsten gik konkurs i begyndelsen af 1990'erne.

- Det var uærligt og langt over grænsen. Der var ikke nogen faglig integritet, sagde Sjúrður Skaale i et stort tv-interview dagen før bogudgivelsen.

Ved valget i 1998 blev Høgni Hoydal og Tjóðveldi de helt store vindere. I 1999 bliver Sjúrður Skaale tilbudt et job som embedsmand i landsstyret. I bogen forklarer Sjúrður Skaale, hvordan han også her går langt over stregen og fungerer mere som en spindoktor end embedsmand.

Opgaven blev mere få solgt budskabet om løsrivelse end at fungere som embedsmand. Sjúrður Skaale erkender, at han også her gik for langt.

- Det var en helt anden tid end i dag, siger Sjúrður Skaale til færøsk tv.

Ingen plan om løsrivelse
En af Sjúrður Skaales opgaver var at forberede en færøsk grundlov, som er blevet aktuel igen i forbindelse med den færøske folkeafstemning næste år.

I mellemtiden har Sjúrður Skaale skiftet parti. Han stillede op til lagtingsvalget for Tjóðveldi, men forlod partiet til fordel for Javnaðarflokkurin i 2011.

En af årsagerne til bruddet var uenigheder med Høgni Hoydal, formand for Tjóðveldi, i 2011, da en færøsk forfatning skulle endelig vedtages. Tjóðveldi ville ikke acceptere, at i en færøsk forfatning står, af Færøerne respekterer de eksisterende konstruktioner og aftaler mellem Danmark og Færøerne.

I Javnaðarflokkurin er Sjúrður Skaale en af fortalerne for en færøsk forfatning. Sjúrður Skaale mener, at den formaliserer de virkelige forhold, som er mellem Færøerne og Danmark i dag og ikke er et løsrivelsesdokument.

I tv-interviewet bliver Sjúrður Skaale spurgt, hvorfor bogen kommer nu, mens forfatningsspørgsmålet er et aktuelt tema, og om bogen er del af politisk spin.

- Bogen er ikke et partindlæg for en færøsk forfatning. Bogen kommer nu, fordi den er færdig nu. Det var planen, at den skulle udkomme for et år siden, men det lykkedes ikke. Løsrivelse er ikke aktuelt lige nu. Dengang var planen, at Færøerne skulle løsrive sig, men det er det ikke nu, siger Sjúrður Skaale.