Ny bestyrelse hos Kalaallit Røde Korsiat

Kalaallit Røde Korsiat holdt repræsentantskabsmøde i weekenden, hvor der blev valgt ny landsbestyrelse

På billedet ses den nye bestyrelse i Kalaallit Røde Korsiat

Der var kamp om pladserne i bestyrelsen i Kalaallit Røde Korsiat, der i weekenden holdt repræsentantskabsmøde.

- Og der måtte flere valgrunder til før den nye bestyrelse blev fundet, skriver Kalaallit Røde Korsiat, i en pressemeddelelse.

Den nye landsbestyrelse består nu af:
Landsformand: Christina Tønder Bell, Nuuk, næstformand: Nina Kreutzmann Jørgensen, Nuuk, Kasserer: Kunuunnguaq Olsen, Maniitsoq, bestyrelsesmedlemmer: Jacob Abelsen, Qaqortoq og Agathe Steenholdt, Aasiaat samt suppleanter: Jens Peter Møller, Sisimiut og Lisbeth Kreutzmann Petersen, Maniitsoq.

Styrkelse af frivillige

- Vi har igennem nogle år sat fokus på frivilligheden og på at styrke det frivillige engagement. Derfor er det rigtigt glædeligt at så mange har lyst til at deltage i landsbestyrelsens arbejde, meddeles det.

I mødet deltog delegerede fra KRKs afdelinger i Uummannaq, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Qaqortoq og Tasiilaq samt vicegeneralsekretær Lene Krogh fra Røde Kors i Danmark.

I forbindelse med repræsentantskabsmødet blev der lørdag arrangeret workshop om bestyrelsesarbejde for de delegerede.

- På mødet blev det besluttet at KRKs indsatsområder i de kommende to år skal tage udgangspunkt i de 17 Verdensmål, lyder det fra Kalaallit Røde Korsiat.

Powered by Labrador CMS