videnskab

Ny arktisk forskningsstrategi på vej

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs præsenterer strategien tirsdag

Arktiske ingeniørstuderende i gang med at bygge en bro

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) offentliggør tirsdag en ny strategi for arktisk forskning og uddannelse.

Den nye strategi bliver præsenteret på årets polarforskningskonference, der i disse dage afholdes på DTU i samarbejde med Styrelsen for Forskning og Innovation.

Læs: Gamle fiskenet skal bruges til beton

Ekstra fokus
- Vi er glade for det ekstra fokus på Arktis, som den nye strategi giver. Det understøtter de mange aktiviteter, DTU har på det arktiske område og kan bringe vores forskning, uddannelse og udvikling af nye teknologier videre, så de i endnu større udstrækning kan være til nytte for samfundet, siger Niels Andersen, leder af DTU’s arktiske center, Polar DTU, i en pressemeddelelse.

Læs: Studerende bygger bro til Assaqutaq

Flere områder
I Grønland har DTU gennem flere år været engageret i en lang række områder, der både omfatter opmålings- og monitoreringsopgaver for danske og grønlandske myndigheder samt forskning i for eksempel klimaændringer, maritime ressourcer og arktisk teknologi.

Nye teknologier
Universitetets forskere har blandt andet udviklet teknologier, der understøtter byggeri af lufthavne i Grønland, bæredygtigt fiskeri og forbedring af satellit-navigation tilpasset arktiske forhold.

Derudover er DTU i samarbejde med Selvstyret ansvarlig for en uddannelse i Arktisk Teknologi, som dels foregår på DTU, dels i Grønland.

Nye projekter
På konferencen præsenteres også flere forskningsprojekter, for eksempel et DTU-ledet projekt om ny avanceret drone-teknologi, der i fremtiden skal bruges både til opmålings- og monitoreringsopgaver.

Powered by Labrador CMS