Nuuk: Prisvindende restaurant må lukke

Selv om Inunnguaq Hegelund i sidste uge modtog en turistpris for initiativet med restauranten Kalaaliaraq og var udset til at komme i White Guide 2019 over de mest anerkendte restauranter i Norden, så har økonomien åbenbart været så ringe, at man har været nødsaget til at lukke.

Kokken Inunnguaq Hegelund har sammen med makkeren Nicolai J. Nissen besluttet at lukke restauranten Kalaaliaraq i Nuuks bymidte.

Restauranten startede som pop-up tidligere på året og blev hurtigt et smagfuldt samtaleemne, og det blev besluttet at videreføre restauranten.

Sidste dag den 15. december

Nu har makkerparret bag restauranten, kokken Inunnguaq Hegelund og bryggeri- og restaurantdirektør Nicolai J. Nissen besluttet at dreje nøglen om med sidste åbningsdag den 15. december.

- Det har været et hårdt år for restaurations- og turistbranchen med alvorlige benspænd for lokale iværksættere og producenter. Det har kostet dyrt for branchen, og der er færre midler til at være kreativ, når lovgivningen fremmer udenlandske produkter og forbyder markedsføring af lokalt producerede varer som f.eks. øl og spiritus, hedder det i en pressemeddelelse fra Nicolai J. Nissen, der imidlertid varsler, at de to har andre planer på tegnebrættet uden dog at ville løfte sløret for disse i dag.

Deres ønske er at arbejde for et større salg af lokale produkter.

- Vi kender allerede sprogpolitik, alkoholpolitik mv. på arbejdspladsen, men vi savner en indkøbspolitik, der hos både private og offentlige virksomheder sætter indkøb af lokale produkter i fokus, lyder det.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS