Gå til hovedindhold

Nuuk-hold etablerer håndboldhold for udviklingshæmmede børn

NÛK Håndbold har i samarbejde med en tidligere dansk kvindelandsholdsspiller opstartet et tiltag for børn med udviklingshandicap

NÛK Håndbold Starz er navnet på det nye håndboldhold i Nuuk.

Tiltaget går i sin enkelthed ud på, at handicappede børn nu kan deltage i bold og leg.

Holdet blev opstartet med den tidligere landsholdspiller for det danske kvindelandshold Rikke Nielsen, der selv har en datter som har downs syndrom.

Håndbold kan give fællesskab
- Det er vigtigt, at alle børn har mulighed for at dyrke sport og motion, lige meget om de har udviklingshandicap, hvad enten det er mentalt eller fysisk har de jo ligeså meget ret til, at være en del af et fællesskab som netop håndbold kan give, siger Marie Louise Chemnitz Egede, formand for NÛK Håndbold, i en pressemeddelelse.

Til første træning, der skete søndag, kom tre børn og deres familier til træning.

Efterlyser flere spillere
- Vi var lykkelige over, at der kom nogen til træning. Det er en god start. Vi håber dog på at der kan komme mange flere. Vi ønsker at opbygge et sjovt, skævt og kærligt sammenhold og fællesskab for børnefamilier som har udviklingshandicap ind deres daglige liv. 

- De børn var fantastiske og man kunne se glæden i deres øjne og kroppe, de levede sig virkelig ind i træningen og valgte jo også selv navnet til det nye hold, siger Marie Louise Chemnitz Egede.

Det oplyses, at hvis andre klubber på kysten har lyst til at arbejde med samme område, kan man kontakte NÛK Håndbold på deres Facebook-side, der samtidigt henviser hjemmesiden 'Lykkeliga'.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER