årsregnskab

Nunaoil kom ud af 2014 med millionunderskud

Det nationale olieselskab kom ud af 2014 med et millionunderskud, der er 2,2 millioner kroner bedre end forventet

Offentliggjort

Årsresultatet 2014 hos det nationale olieskab, Nunaoil A/S, blev et underskud på 6,7 millioner kroner, hvilket er 2,2 millioner kroner bedre end forventet.

Hovedårsagerne hertil var ikke-budgetteret salg af seismiske data samt implementering af spareprogrammer på̊ omkostningssiden, oplyser administrerende direktør i Nunaoil, Hans Kristian Olsen.

- Selskabet har tidligere haft en væsentlig omsætning ved salg af seismik, men da der ikke er investeret i seismiske data i de senere år, forventes der ingen omsætning fra salg af data og dermed heller ikke overskud i selskabet, lyder det fra Hans Kristian Olsen.

Læs: Styrelseschef indstillet til formand for Nunaoil

Læs: Kaos i Nunaoil: Bestyrelsen er fratrådt med øjeblikkelig virkning

Ordinær generalforsamling i april
Nunaoils daværende bestyrelsesformand, Frank D. Pedersen, trak sig fra bestyrelsen i oktober 2014 som en direkte konsekvens af møder mellem Formandens Departement og bestyrelsesformanden om Nunaoils anmodning om tilskud fra 2017.

Efterfølgende fratrådte den resterende bestyrelse minus ét medlem med øjeblikkelig virkning.

Efter bestyrelsens masseudtrædelse i oktober sidste år udpegede fungerende Naalakkersuisut en midlertidig bestyrelse, der skal fungere indtil den ordinære generalforsamling den 22. april.

- I oktober 2014 valgte den daværende bestyrelse at trække sig i utilfredshed med ejerens ønsker og ageren omkring selskabets fremtidige finansieringsbehov, som den daværende bestyrelse ikke mente stemte overens med en forsvarlig udfyldelse af den rolle og ansvar, som placering som nationalt olieselskab afstedkommer. Eneste tilbageværende i bestyrelsen var den danske stats repræsentant, som udtrykte enighed med den afgåede bestyrelses vurdering og beslutning, men som på grund af mandatet givet af den danske stat ikke så sig i stand til at trække sig, opsummerer Nunaoil.

Nunaoil forventer et underskud på 8,2 millioner kroner i 2015.

Læs: Nunaoil: IA ønsker møde blandt partiformændene

Læs: Nunaoil: Midlertig bestyrelse måske på vej

Powered by Labrador CMS