efter højere brændstofpriser
Nukissiorfiit hæver også priserne
Læs, hvordan prisen på el og varme påvirkes af olieprisstigningen
Møllen er sat i gang, og det fortsætter med at blive dyrere at bo i Grønland, efter at KNI A/S Polaroil med virkning fra 1. august hævede brændstofpriserne.
Nu oplyser Nukissiorfiit, at energiselskabet formentlig fra den 1. september ændrer maksimal- og minimalpriserne på el og varme som en direkte følge af KNI A/S Polaroils højere brændstofpriser.
Olieprisstigningen fra 6,11 kroner per liter til 6,65 kroner per liter - en stigning på 0,54 kroner per liter - vil derfor have følgende påvirkning på Nukissiorfiits maksimal og minimaltakst:
Læs: Brændstofpriserne stiger meget - se hvordan
Læs: SIK: Højere brændstofpriser rammer købekraften
- Maksimaltaksten på el vil stige fra 3,29 kroner til 3,47 kroner, hvilket svarer til 18 øre per kWh.
- Minimaltaksten stiger med 9 øre fra 1,62 kroner per kWh til en takst på 1,71 kroner per kWh.
- Takststigningen på al varme bliver på 0,07 kroner per kWh. Således bliver den endelige takst på fast elvarme og fast fjernevarme på 0,87 kroner per kWh, og den endelige takst for den afbrydelige el og fjernvarme lander derfor på 0,82 kroner per kWh.
Læs: Atassut: Priser på brændstof stiger for meget
Nukissiorfiit: Derfor hæver vi priserne
I en kommentar til prisstigningerne skiver controller Kim G. Schmidt, Nukissiorfiit:
- Det er normal praksis, i henhold til bekendtgørelsen, at Nukissiorfiit opkræver yderligere pålagte omkostninger i virksomhedens takster. Nukissiorfiit har som virksomhed behov for at få dækning for en del af meromkostningerne ved olieindkøb for fortsat at kunne præstere det sædvanlige serviceniveau over for kunderne.
De nye forventede takster skal godkendes af Naalakkersuisut, før de træder i kraft, hvilket formentlig sker i løbet af august, vurderer Nukissiorfiit.
Herefter vil priserne være at finde på Nukissiorfiits hjemmeside fra den 1. september.
Kritik fra Atassut og SIK
Både Atassut og SIK har kritiseret, at KNI A/S Polaroil har hævet brændstofpriserne. De er især bekymrede for, at prisstigningerne rammer skævt i samfundet, hvor det primært er lavindkomstgruppen i bygder og yderdistrikter, der bliver ramt.