nuan

NÛK-piger i Danmark

De sejrsvante U-14-piger fra NÛK har været en uge i Danmark

NÛKs piger sammen med de grønlandske spillere i GOG Akutaaneq Kreutzmann, Minik Dahl Høegh og træner Jakob Larsen
Træning i Silkeborg efterskole, hvor der er flere grønlandske elever
NÛKs piger ved ankomsten til Danmark
Træning i Silkeborg efterskole, hvor der er flere grønlandske elever Jørgen OlsenNÛKs piger ved ankomsten til Danmark Jørgen OlsenNÛKs piger sammen med de grønlandske spillere i GOG Akutaaneq Kreutzmann, Minik Dahl Høegh og træner Jakob Larsen Jørgen OlsenTræning i Silkeborg efterskole, hvor der er flere grønlandske elever Jørgen OlsenNÛKs piger ved ankomsten til Danmark Jørgen OlsenNÛKs piger sammen med de grønlandske spillere i GOG Akutaaneq Kreutzmann, Minik Dahl Høegh og træner Jakob Larsen Jørgen OlsenTræning i Silkeborg efterskole, hvor der er flere grønlandske elever Jørgen Olsen

Pigerne fra NÛK, der er årgang 99 og 00, har siden de begyndte med at spille håndbold vundet alt, hvad de har stillet op i Grønland. Da de var mindre, vandt de Børnecup overbevisende og til grønlandsmesterskaberne i år vandt de sikkert turneringen. Derfor skulle holdet ud og finde nye og større udfordringer og opleve, hvordan det er muligt at kombinere uddannelse og sport.

Oprindelig var en tur til Danmark planlagt som en træningstur inden GM. GM blev fremrykket, og så kunne holdet ikke nå at indsamle de nødvendige penge. Derfor har de først været i Danmark nu. Boede på feriecenteret Søhøjlandet i Gjern i nærheden af Silkeborg. Der blev trænet med Silkeborg Efterskole og spillet flere træningskampe mod Silkeborg-Voel KFUMs U-14 andethold.

Fik kærligheden at føle
Lillian Madsen Bjerge og Jørgen 'Erni' Olsen var turledere og trænere på turen. Lillian Madsen Bjerge fortæller til Sermitsiaq.AG, at holdet i Danmark mødte anderledes hård modstand end, hvad de plejer at gøre i Grønland.

- Kampene mod Silkeborg-Voel KFUM var meget lærerige. Tempoet var noget højere end det tempo, vi normalt spiller i. Den helt store forskel var dog, at de danske piger tog helt anderledes fat i forsvaret. Det er vi slet ikke vant til.

Mange store oplevelser
Udover en masse håndboldtræning blev det til adskellige udflugter. Blandt andet blev Silkeborg Efterskole besøgt, hvor håndboldpigerne fik en rundvisning af tre grønlandske elever, der går på skolen.

Fredag i sidste uge tog holdet til Aalborg for at se to herrehåndboldlandskampe. Først Frankrig mod Slovenien og derefter Danmark mod Norge. Lillian Madsen Bjerge fortæller:

- Det var en kæmpe oplevelse. Der blev fotograferet og fotograferet. De store håndboldstjerner skulle med hjem til Grønland. Først omkring midnat lykkedes det os at komme ud fra det mægtige Gigantium.

Lørdag skulle pigerne tidligt op. Der var mere tophåndbold på programmet. Turen gik nemlig til Odense for at følge GOGs træning, der denne dag foregik i Odense. Efter GOGs træning fik pigerne hilst på GOGs grønlandske trekløver spillerne Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann og træner Jakob Larsen. De tre fortalte om livet som professionel håndboldspiller.

Stor opbakning
Lillian Bjerge Madsen er ikke i tvivl om, at holdet nu langt bedre end tidligere ved, hvad der skal arbejdes med for at fortsætte de senere års positive udvikling.

Uden stor forældreopbakning og støtte fra Kommuneqarfik Sermersooq, Helene og Svend Junges Fond, Agerskov Consulting, Nurepa og BankNordik og ikke mindst pigernes egen indsats med at gøre rent to gange ugentligt, ville det ikke havde været muligt at realisere den ugelange tur.

Powered by Labrador CMS