Sælfangerkampagne

Nordiske ministre støtter sælfangerne

Nordisk ministerråd giver penge til sælfangerkampagnen Inuit Sila, som skal til sælskindskampagne i de baltiske lande samt Finland, Åland og Sverige

Sæl i havet
Offentliggjort

De nordiske samarbejdsministre bevilger 500.000 kroner til Inuit Silas planlagte sælskindskampagne i de baltiske lande samt Finland, Åland og Sverige.

De nordiske ministre havde på deres møde i marts måned en drøftelse af Nordisk Ministerråds arktiske politik. Ministrene blev enige om at gennemføre projekter, som skulle vise en konkret opfølgning af Nordisk ministerråds arktiske politik. Der er nu truffet beslutning om at støtte den sælskindskampagne, som KNAPK gennemfører gennem Inuit Sila, fremgår det i en pressemeddelelse.

Det konkrete projekt handler om at gennemføre en oplysningskampagne i de baltiske lande Finland, Åland samt Sverige om brugen af sælskind, som et naturprodukt, der kommer af den bæredygtige udnyttelse af de grønlandske sælbestande.

Sælskindsmarked i stykker
Salgstallene for grønlandske sælskind viser, at selv Inuit-undtagelsen i EU sælskindsimportforbud ikke har kunne forhindre det europæiske sælskindsmarked i at gå i stykker. Ved at støtte Inuit Silas projekt har de nordiske ministre markeret, at man i Norden går ind for bæredygtig udnyttelse af naturrens ressourcer.

De folk, der bor i Norden, har i tradition for at anvende skind til beklædning og andre formål i dagligdagen. Inuit Sila kampagne skal understrege at sælskind er en oplagt mulighed, når det drejer sig om at anvende skindmaterialer, der har sin oprindelse i naturen. 'Sælskind, når man skal være godt klædt på!', lyder det i pressemeddelelsen.

- Denne klare opbakning til den grønlandske sælfangst viser, hvor stor betydning det nordiske samarbejde har for vores relationer til omverdenen, og sælsagen viser hvordan vores aktive deltagelse i dette arbejder kan give store politiske resultater, udtaler medlem af Naalakkersuisut for nordisk samarbejde, Siumuts Doris Jakobsen.

Powered by Labrador CMS