Svagt faldende indførsel af alkohol

Indførselen af ren alkohol i 2010 er faldet med 2,2 procent per person over 14 år

Der er indført 4.000 liter mindre ren alkohol i drikkevarer i 2010 i forhold til året før. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Der blev i 2010 indført i alt cirka 454.000 liter ren alkohold i drikkevarer. Grønlands Statistik oplyser i en pressemeddelelse, at det var et fald på 4.000 liter.

Det svarer til, at hver person over 14 år i Grønland har indført 10,43 liter ren alkohol.

- Det var et fald på 2,2 procent i forhold til året før, hvor personer har indført 10,67 liter i 2009, forklarer Grønlands Statistik.

Indførselen af spiritus har ikke ændret sig, mens der er indført 8.000 liter mindre vin end året forinden. Til gengæld er indførselen af øl steget med 4.000 liter.

- Der skal gøres opmærksom på, at produktion af øl på mikrobryggerier i Nuuk er omfattet af tallene for indført øl, skriver Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS