Erhvervsleder: Spænd ikke ben for de lokale virksomheder

Endnu et år er ved at rende ud. Året 2010 vil blive et af de mest betydningsfulde år i Kalallit Nunaat’s historie.

Det skyldes først og fremmest, at det lykkedes Cairn Energy at finde spor efter olie ud for Vestkysten, og efterfølgende er viljen til at komme i gang med at søge efter olie andre steder steget markant. Dette vil medføre stor aktivitet indenfor olieefterforskningsområdet.

Denne erhvervsmulighed må- og skal vi udnytte fra første skridt ved at stille krav om størst mulig brug af tjenesteydelser her fra landet.

Samtidig skal vi være mere opmærksomme på den hurtigt stigende efterspørgsel efter sjældne jordarter. Og vi må være opmærksomme på, at der vil komme pres udefra for at udnytte disse, da nogle af mineralerne udelukkende findes få andre steder på jorden.

Dog skal vi her i landet være opmærksomme på, at det er udefra, at der er behov for at bruge mineralerne. Og dermed kan vi lægge rammerne for, hvordan vi vil have, at mineralerne bliver udvundet.

Lad os gøre det med fornuft og tilpasse vores krav til, hvad andre lande gør, når det gælder brug og udvinding af sjældne jordarter.

Brug lokale firmaer
Indenfor byggeindustrien er befolkningen blevet meget opmærksomme på betegnelsen totalentreprise.

Fra NUSUKA’s side mener vi, at den model bliver brugt i for stort omfang, da den ikke er til fordel for små- og mellemstore virksomheder.

Derfor er vi meget glade for, at brugen af totalentreprise er ved at blive begrænset til meget få, specielle opgaver.

En af årsagerne til, at naalakkersuisut (landsstyret) brugte entrepriseformen, var, at et byggeri skulle være så billigt som muligt, og opførelsen skulle ske så hurtigt som muligt.

Dette er ikke tilfældet, da udbud af alt for store anlæg så som 300 boliger kun giver to-tre af de lokale virksomheder mulighed for at deltage, samtidig giver en presset tidsplan selskaberne stor mulighed for at hente arbejdskraft udefra – og denne udvikling er ikke til gavn for Grønlands økonomi.

Vi må desuden stille stadig større krav, når det gælder brug af arbejdskraft, der kan arbejde lørdag og søndag.

Vi kan ikke acceptere, at vores medlemsvirksomheder skal konkurrere på dette område, da vores virksomheders ansatte har familier at tage hensyn til.

Lad os i stedet for i det nye år tilføje en samfundsøkonomisk vurdering af licitationstilbuddene og i den forbindelse se på, hvor mange lærlinge virksomhederne har samt ejerforholdene i selskaberne.

Ved fortsat at udbyde opgaverne, især byggerier, i alt for store portioner, vil dette koste mange små- og mellemstore selskabers liv samt tab af mange arbejdspladser.

Ny fiskerilov
Indenfor fiskeriet er der stadig stor uenighed om færdiggørelsen af fiskeriloven. Fra NUSUKA’s side mener vi, at loven må og skal godkendes på forårssamlingen. Og loven skal udformes, så den tager mest muligt hensyn til det herboende fiskeris behov og muligheder.

Vi må og skal begynde at få mest muligt udbytte af vores levende ressourcer. Og det vil ske ved at forædle fiskene mest muligt her i landet.

Vi må i det nye år højt prioritere starten på større selvforsyning indenfor levende ressourcer samt indenfor byggeindustrien. Dette vil gavne vores land meget økonomisk.

Ved at sikre opgaver til lokale selskaber indenfor byggeriet og samtidig stille større krav til brug af lærlinge og lokal arbejdskraft, vil vi kunne løfte samfundsøkonomien mest muligt.

Samtidig skal vi indenfor fiskeriet være mere bevidste om, hvem der vil betale mest for fiskene samt skabe flest arbejdspladser. Og vi skal være mere opmærksomme på, at kvoterne er fiskernes aktiver.

Derfor har de krav på at få mest muligt ud af deres fangst.

Vi håber, at året 2011 vil bane vej for, at den grønlandske befolkning igen føler sig som en del af udviklingen i landet – i stedet for i højere grad at føle sig som tilskuere.

Lad os stille større krav til unødvendig tilkaldt arbejdskraft, så vi kan bruge vores største ressource - arbejdskraften - mest muligt.

Vi ønsker hermed hele landets befolkning et godt og lykkebringende nytår!