Avataq: Stil Alcoa-projektet i bero

Det er misinformerende propaganda af Greenland Development A/S, når Ove Karl Berthelsen kalder aluminiumsprojektet for bæredygtigt.

Det er ikke sandt, når man slår fast, at aluminumsproduktion er bæredygtigt, mener Avataq. Foto: Alcoa

Aluminumsproduktion kan karakteriseres som en af denne klodes mest socialt og miljømæssigt destruktive industrielle processer.

Det slår Avataq fast i en pressemeddelse.

...Derfor er det hidtil største overgreb på vores 31-årige unge demokrati. Hvis alcoa projektet fortsætter. Fremstillingerne af de miljømæssige aspekter ved aluminiumproduktion, som de kommer til udtryk i SMV’en, redegørelsen og den øvrige misinformerende propaganda udbredt af hovedsaligt Greenland Development A/S, er så mangelfulde og manipulerende, at det er direkte uansvarligt at lægge dette materiale til grund for nogen som helst beslutning. Men det er selvfølgeligt forudsat at man ønsker at denne foretages på et oplyst grundlag og det har man besluttet - i bl.a. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked - ikke er ønskeligt.

Avataq har løbende påpeget disse forhold. Det er derfor, set i et demokratisk perspektiv, yderst bekymrende, at det tilsyneladende fortsat ikke er noget problem for et stærkt politiserende embedsmandsværk at få Naalakkersuisut til at forelægge materiale, der i så tydelig grad bærer præg af manipulering, for Inatsisartut til dettes videre behandling.

Præmisserne for at samfundet befinder sig på nuværende stadium i aluminiumprojektet har vist sig at være falske. Avataq mener at Naalakkersuisut bør tage konsekvensen af dette og annullere det aftalememorandum (MoU) der er indgået med Alcoa og stille projektet i bero...

Powered by Labrador CMS