Erhvervsleder: Handlingslammet åbningstale vækker bekymring

Jeg leder med lys og lygte efter vilje til at tage beslutninger og evne til at knuse problemer i landsstyreformandens seneste åbningstale til Landstinget. Desværre må jeg konstatere, at der ikke ét sted i den 17 sider lange A-4-tale er andet at hente end en række tilsagn og henvisninger til igangværende overvejelser, som er blevet bekvemt parkeret i arbejdsgrupper og udvalg med henblik på senere lovgivning.

Det er ikke godt nok, når virkelighedens analyser - som Kuupik Kleist selv formulerer sig - med al tydelighed viser, at vi lever i et samfund med markant voksende ulighed og dermed hastigt voksende samfundsproblemer. Hvor er de konkrete forslag til, hvordan vi snarest får gang i beskæftigelsen? Siden Inuit Ataqatigiit tiltrådte Landsstyret, har jeg regnet mig frem til, at yderligere 600 mennesker i dette land er blevet arbejdsløse.

Der må med andre ord snart helt anderledes ’boller på suppen’, hvis vores Selvstyre ikke skal kuldsejle, fordi vi styres af et handlingslammet Landsstyre.

Ingen ny fiskerilov
Vi går ingen ny fiskerilov i denne omgang, kan jeg konstatere. Hvad med at bruge den ekstra betænkningstid før den nye reform til at overveje, hvordan forædling af de levende ressourcer med succes kan flyttes til Grønland? Vi mangler arbejdspladser og fiskeriet er stadig vores største erhverv.

Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, kan også jeg selvfølgelig kun gå ind for. Men når talen som nu kommer ind på, at der skal investeres nye millioner i eksempelvis de kommende mineuddannelser, tillader jeg mig at referere til vores norske fagforeningsfæller i minesektoren, der udtrykkeligt har gjort SIK opmærksomme på, at dagens mineselskaber selv foretrækker at uddanne sin arbejdsstyrke, fordi den hastige udvikling i teknologi betyder, der er tale om et erhverv i konstant udvikling.

Hvorfor ikke lade selskaberne selv betale for kommende uddannelser til vores hjemmehørende? Der vil naturligvis blive brug for kursus- og efteruddannelse lokalt, men ved at kræve, at selskaberne går ind i de kommende uddannelser i råstofsektoren, kan landskassen her spare mange millioner kroner.

Ja til udvinding
SIK går selvfølgelig helt og fuldt ind for, at der for alvor kommer gang i mineraludvindingen her i landet. Vi har i lang tid gjort os til talsmand for, at Landsstyret seriøst overvejer om ikke, det stadig er relevant at ændre på den gældende nul-tolerance, hvor der findes uran til en grænseværdi på 0,1 procent. Hvornår får vi en ikke-forudindtaget besvarelse af dette spørgsmål?

Også afgørelsen om et Alcoa-smelteværk i Grønland skal tilsyneladende endnu engang ’sendes i udvalg’. Her i SIK undrer vi os unægteligt over, at to skeletter indtil videre har sat en stopper for, at der i første omgang kan tages beslutning om at lade opføre et vandkraftværk? Hvorfor trækker det siddende Landsstyre ikke på de rigelige erfaringer, som både Island og Norge har, når talen går på aluminiumssmeltere? Norge driver eksempelvis allerede med stor succes syv aluminiumsværker, hvor krav til både miljø og sikkerhed er i højsædet.

Kommunerne har problemer
Heller ikke de grønlandske kommuner går ram forbi i åbningstalen. På trods af Landsstyrets gentagne forsikringer om en god dialog parterne imellem, har de fire nye storkommuner stadig mange og massive problemer, der måske ikke sådan uden videre løser sig selv. Hvorfor ikke være mere lydhøre for kommunalpolitikernes eget forslag om, at der måske er en god portion fornuft i at ændre på den nuværende konstruktion ved at udvide til fem eller måske seks nye kommunale enheder?

Endnu et punkt fra åbningstalen ligger mig på sinde. Det er spørgsmålet om den menige grønlænders mulighed for at kunne rejse økonomisk forsvarligt i sit eget land. Landsstyret bliver nødsaget til at indse, at der må findes varige løsninger, som sikrer befolkningen enten kystskibs- eller flybillletter, som er til at betale. Se dog i øjnene, at dette vitale punkt kun kan sikres med et offentligt tilskud!

Jeg er naturligvis helt på linje med landsstyreformanden, når det drejer sig om, at vores børns vilkår fortsat skal være i højsædet. En forudsætning for at denne indsats skal lykkes bedre og med fordel for de lavestlønnede er ikke desto mindre, at vi får skabt flere arbejdspladser, tidssvarende boliger og anderledes økonomisk forbedrede vilkår under arbejdsløshed. Hvor er landsstyrekoalitionens konstruktive og handlekraftige ændringsforslag?

Dette er den anden erhvervsleder i en serie, der fokuserer på formand for naalakkersuisut Kuupik Kleists åbningstale i Inatsisartut. Den første erhvervsleder blev bragt den 1. oktober.