Erhvervsleder: Hvornår udmøntes de gode hensigter i konkrete resultater?

”Sandheden er jo den, at problemerne i samfundet har rod i bosætningsmønstret her i landet, i skole- og uddannelsesforholdene, i mulighederne for deltagelse på arbejdsmarkedet samt i sociale forhold generelt”.

Sådan sagde formanden for Naalakkersuisut (landsstyret), Kuupik Kleist, i sin åbningstale, der var præget af åbenhed om de problemer, vi har i Grønland. Det er befriende, at formanden fra talerstolen taler om emner, som tidligere var tabubelagte.

Det er altid godt at få talt om problemerne, men i GA savner vi, at der sættes lidt mere handling bag ordene. At der tages konkrete initiativer, så vi kan begynde at ændre nogle af de samfundsstrukturer, som i dag er fastlåste - hvilket endda ofte sker med offentlige tilskud.

Vi hilser med tilfredshed, at Kuupik Kleist udtrykker anerkendelse af organisationer og andre, der involverer sig i samfundsforholdene. En bred debat er forudsætningen for, at flest muligt inddrages i beslutningsprocesserne. Vi vil derfor opfordre til, at Naalakkersuisut i højere grad involverer sig i debatten med erhvervslivet, idet vi alt for ofte oplever, at henvendelser både direkte og via pressen forbliver ubesvarede.

Hvad er det, vi ikke må vide?
Denne manglende dialog var baggrunden for, at SIK og GA for nylig valgte det usædvanlige skridt at rette en fælles henvendelse direkte til Inatsisartut (Landstinget). Specielt på råstofområdet oplever vi en lukkethed, som er i direkte modstrid med de intentioner, som Naalakkersuisut selv har givet udtryk for.

Som et eksempel kan nævnes aftalen mellem kommunerne, Naalakkersuisut og Cairn Energy, som formanden for Naalakkersuisut nævner i sin tale. Denne aftale er kun offentliggjort i en såkaldt ”public version”.

Hvad vi ikke må få at vide, ved vi ikke - men vi ved, at 10 ud af 14 bilag er hemmelige. Derved er aftalen meningsløs for alle andre end de involverede beslutningstagere. Det harmonerer meget dårligt med følgende sætning fra formanden for Naalakkersuisut’s indsættelsestale sidste sommer:

”Formålet for Selvstyret skal være, at det grønlandske samfund gennem økonomisk og kulturel udvikling får mere økonomisk og politisk fri¬hed, hvilket skal realiseres ved, at befolkningen gennem uddannelse, kompetenceudvikling og dialog samt fælles planlægning deltager i selvstyreprocessen”.

GA har søgt aktindsigt i aftalen med Cairn Energy, men det burde ikke være nødvendigt. Tværtimod skal dokumenter med potentielle, afgørende perspektiver for samfundsudviklingen være tilgængelige for befolkningen i et oplyst demokrati.

Vi er til gengæld enige i Kuupik Kleists ord om, at ”vi har ikke andre valgmuligheder til at styrke vores økonomi end seriøst at fokusere på erhvervsfremmende initiativer”.

Det er lige præcis hovedkonklusionen i Niras-rapporten, at den offentlige sektor ikke længere kan være vækstmotor i samfundet. Her peges der specifikt på vigtigheden af, at Naalakkersuisut koncentrerer sig om at skabe rammer, der kan generere vækst - og ikke forsøger at detailstyre udviklingen i erhvervslivet.

At dette ikke giver positive resultater, har de sidste 30 års politik tydeligt bevist. Niras-rapporten ”Selvstændighed, en enorm opgave, men ikke håbløs”, kan læses på GA’s hjemmeside www.ga.gl - i både en ”public version” og i sin fulde ordlyd.

GA forventer, at der på forårssamlingen bliver fremlagt konkrete initiativer, der kan understøtte den udvikling, som Formanden for Naalakkersuisut skitserer i sin tale. Og vi giver endnu engang tilsagn om, at vi meget gerne deltager i såvel debatter som i konkret samarbejde. Vi er - med medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender, Maliina Abelsen’s ord - parate til at løfte i flok.

Dette er den første af en serie erhvervsledere, der fokuserer på formand for naalakkersuisut Kuupik Kleists åbningstale. Den næste erhvervsleder bliver bragt den 8. oktober.