Erhvervsleder: Det er på tide at udvikle det kystnære fiskeri

Da formanden for Naalakkersuisut i begyndelsen af 2010 i sin nytårstale talte om udvikling af erhvervet i det kystnære fiskeri, hilste vi i KNAPK det velkomment. Det har i mange år været et ønske fra vore medlemmer.

At formanden for Naalakkersuisut ikke kom nærmere ind på disse visioner i sin åbningstale er både beklageligt og uacceptabelt.

Planer for de næste 10 år
For at sikre det kystnære fiskeris videre eksistens er det nødvendigt at planlægge for de næste 10 år, og det er tvingende nødvendigt at investere allerede nu.

Indhandlingsstederne bør liberaliseres, samfundets ejendomme i udlandet, der i dag er en byrde, bør sælges for at skabe plads til bedre indhandlingssteder, hvor der sker en større forædling af produkterne.

Uddannelse og oplysning, forskning af det maritime erhverv, forsøgsfiskeri og udvikling bør styrkes, og serviceringen af fiskeflåden bør forbedres. Ikke mindst bør fiskeflåden i det kystnære fiskeri fornys, der bør gradvist indføres en kvotetildeling til fiskeskibene. Forældede fiskeskibe bør skrottes og erstattes med tidssvarende skibe til det kystnære fiskeri.

Såfremt målsætningerne for det kystnære fiskeri skal realiseres, mener KNAPK, at det er en samfundsopgave at etablere en erstatning for ESU-ordningen. På den måde kan man sikre fundamentet i det kystnære fiskeri.

Fiskeriloven
KNAPK er glad for, at behandlingen af fiskeriloven er udsat. Der er stadig mange aspekter, der skal kulegraves. Først og fremmest bør man kulegrave det kystnære fiskeri, produktionen og handlen. Derudover bør man nøje beregne dets konsekvenser for samfundet.

I KNAPK respekterer vi brugerindflydelsen i udviklingen af det havgående fiskeri. Derfor kræver vi, at man accepterer og respekter medindflydelsen i forhold til erhvervet i det kystnære fiskeri.

Prisforhandlinger bør lovsikres
Viljen til at forhandle priser på fisk og fangst med KNAPK har været meget begrænset især hos de større selskaber. Det har vi set i de senere år i forhold til Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S, Upernavik Seafood A/S og Arctic Green Food A/S. KNAPK er bekymret for, at det bliver svært at ændre, såfremt myndighederne ikke griber ind.

I andre lande er fiskerne beskyttet af love, når parterne ikke kan enes i forbindelse med prisforhandlinger, så kan myndighederne gribe ind og beordre mægling i forhandlingerne. Da Naalakkersuisut i 2010 indførte brugerbetaling, lovede de, at fiskernes lovbeskyttelse skulle forbedres. Det er på tide at forbedre fiskernes muligheder i prisforhandlingerne.

Olie og råstoffer
I forhold til efterforskning af olie og råstoffer bliver befolkningen inddraget i beslutningerne, men de seneste erfaringer viser, hvor begrænset debatten og beslutningsprocessen er. Beslutningerne bliver taget alt for hurtigt, og embedsmændene har begrænset viden på deres fagområde.

Derfor har brugerne og befolkningen ikke reelle muligheder for at forstå argumenterne. Det er Naalakkersuisuts pligt at inddrage befolkningen i større grad.

Respekter rettighederne
I mange år har fiskerne indhandlet fisk og rejer til alt for dårlige priser til stor gavn for samfundet. Fiskerne er med til at udvikle samfundet, og der er i dag ikke et erhverv, der er vigtigere.

Vi skal huske på, at fiskeriet efter havets ressourcer har dannet grundlaget for vort samfund, som det er i dag. Vi har fået dette land af vore forfædre og af vores Skaber, så vi kan bruge og leve af dets rigdomme. Det er KNAPK’s medlemmers rettighed at leve af disse rigdomme på betryggende og rentabel vis.

Derfor vil KNAPK opfordre Naalakkersuisut og Inatsisartut til at samarbejde om samfundets interesser.

Dette er den tredje erhvervsleder i en serie, der fokuserer på formand for naalakkersuisut Kuupik Kleists åbningstale i Inatsisartut. Den første erhvervsleder blev bragt den 1. oktober.