Jersey får værtskabet

Island Games 2015 skal afholdes på Jersey.

Island Games åbningen på Rhodos i 2007. Næste Island Games bliver afholdt på Isle of Wight næste sommer. Foto: Sermitsiaq
Offentliggjort

En afstemning i International Island Games Association faldt til Jerseys fordel, da der var afstemning om Jersey eller Gotland skulle have værtskabet for Island Games i 2015. Det oplyser International Island Games Association på sin hjemmeside.

Island Games 2015 skal afholdes i den britiske ø. Men flere medlemmer af International Island Games Association opfordrer Gotland til at søge værtskabet for 2017 for at undgå at det store forarbejde med at byde på værtskabet i 2015 ikke bliver tabt.

Værtskabet for Island Games 2017 bliver besluttet når International Island Games Association holder sit møde på Bermuda i sommeren 2012.

Island Games 2011 bliver afholdt på den britiske ø Isle of Wight og Island Games 2013 bliver afholdt på Bermuda.

Powered by Labrador CMS