Flemming Jensen mener, at der er kommet et selvstændigt værk ud af at sammenskrive to tidligere romaner. Foto: Jesper Stormly Hansen.
Din reaktion:

Det er faktisk meningen

Flemming Jensen går i kødet på boganmelder, der ikke har meget til overs for forfatterens 'genbrug" i romanen Jakob.

Flemming Jensen - komiker, skuespiller, instruktør og forfatter - føler sig så misforstået af boganmelderen i Kriteligt Dagblad, at han er faret i blækhuset. En ganske usædvanlig situation, da forfattere kun sjældent tager til genmæle overfor pressens smagsdommere. Men Jensen føler, at anmelderen overser hele romanens pointe.

En For nogle dage siden havde Kristeligt Dagblad ladet en af sine anmeldere åle mig for at forsøge at snyde mig til en ny bog, " Jakob", ved at kæde to tidligere romaner sammen, skriver Flemming Jensen og fortsætter .

Derfor undlod han at anmelde, men benyttede i stedet en satirisk indfaldsvinkel.

Dette er ikke rimeligt.

Sammenkædningen er idéen! Det står på omslaget, at " Jakob" bygger på to tidligere romaner.

I hvert eneste interview i tv, radio eller de trykte medier har jeg gjort opmærksom på det. Med glæde - thi det er som sagt idéen.

Bogen bygger på to romaner, jeg tidligere har skrevet, som hver for sig er en selvstændig historie. Den ene foregår i Grønland , den anden på Bali. Og så sad jeg faktisk i en lille landsby i Nordvietnam og fik te og følte en utrolig gæstfrihed, og så tænkte jeg på, at i denne tid, hvor vi taler så meget om forskellighed i en globaliseret verden, så er det mere interessant at se på, hvad vi som mennesker har tilfælles.

Og til det kunne jeg bruge de to romaner som basis for én lang fortælling.".

Emner