Der lugter ikke længere af fisk i Esbjerg

Grønlands Arbejdsgiverforening sender på torsdag 20 af sine medlemmer til Esbjerg for få et indblik i byens forbløffende forvandling fra fiskerihavn til offshorecenter på blot et par årtier.

Grønlandsk fiskeri står overfor store strukturændringer, og det skotske olieselskab Cairn har indledt sin borekampagne i denne sommer i havet ud for Disko og Nuussuaq.

Det er derfor nærliggende at trække paralleller mellem Grønland og Esbjerg: Trods store forskelle er der også mange ligheder.

– Esbjerg greb den chance, som opstod med fiskeriets nedgang og Nordsøfelternes udbygning i 1970’erne, forklarer erhvervschef Kristian Bendix Drejer fra Esbjerg Erhvervsudvikling, da han fortalte om byens forvandling på weekendens konference i Ilulissat om offshore virksomhed i Grønland.

I 1960’erne var der 800 kuttere i Esbjerg; i dag er der otte skidtfiskkuttere og fem rejekuttere. Til gengæld huser byen 200 virksomheder i energisektoren med 6.000 jobs i olie- og gasindustrien og 2.000 jobs i vindmølleindustrien. Hver 10. indbygger i Esbjerg er direkte eller indirekte involveret i offshore-industrien.

Men det har ikke været omkostningsfrit at forvandle Esbjerg, og folk opfatter sig stadig som borgere i en fiskeriby, selv om den sidste fiskefabrik er flyttet til Hanstholm, så byen ikke længere lugter af fisk.

Kristin Bendix Drejer finder det vigtigt, at Esbjerg får sig et nyt, stærkt »brand«, som fortæller investorer og tilflyttere om den nye virkelighed: – Men det kan godt være svært, når esbjergenserne stadig opfatter deres by som en fiskeriby, erkender erhvevschefen.

Igen kan der trækkes paralleller: Mange folk i Grønland opfatter sig som borgere i et traditionelt fisker- og fangersamfund, mens fremtiden banker på døren i havet ud for Disko og Nuussuaq.

-------

Læs mere om konferencen om offshore virksomhed i Grønland i Sermitsiaq Erhverv på fredag.