På detektivarbejde i fortiden

Danske forskere skal lede efter forsvundne menneskeracer og dyr, forklaringer på dyrs uddøen og kortlægge store historiske folkevandringer, når Center for Geogenetik åbner på Københavns Universitet i dag, tirsdag.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi i løbet af de næste fem år skal skrive verdenshistorien om på en række punkter, fordi vi nu er i stand til at dykke mere præcist ned i fortiden, siger dna-forsker og professor Eske Willerslev, der bliver leder af centret. Willerslev har tidligere analyseret verdens ældste dna-spor – en halv million år gamle planter og insekter fra den grønlandske indlandsis. De afslørede blandt andet, at klimaet i Grønland på det tidspunkt var relativt mildt som i det sydlige Sverige. Willerselv skrev ligeledes historie, da han sidste år ved en dna-test afslørede, at en 4000 år gammel hårtot gemt væk i den grønlandske permafrost var i slægt med sibiriske dna.

Det nye center, der blandt andet er støttet af grundforskningsfonden med 50 millioner kroner, skal være med til at fastholde den danske førerposition i dna-forskningen.

- Det unikke ved centret er, at vi bygger bro mellem naturvidenskaben og humanistiske fag. Min medarbejderstab på 55 inkluderer dna-forskere, geologer, arkæologer, folk med forstand på fysik og kemi og palæontologer, siger Eske Willeslev.

Centret vil bruge nye teknikker til en bedre forståelse for, hvordan mennesket har bevæget sig rundt på kloden og er endt dér, hvor vi er, forklarer den nye leder, der også tror, at forskningen vil give en række sidegevinster.

- For eksempel inden for sygdomsbehandling, når det gælder kræft, sklerose og mere genetisk nøjagtige analyser af ukendte vira og bakterier i forbindelse med forskellige former for betændelser eller kroppens reaktion på for eksempel ebola og fugleinfluenza, siger Eske Willerslev.