AG mener: En dør på klem

Nok fastholder naalakkersuisut sin nul-tolerance for efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer. Men det er ikke det samme som at sige, at uranpolitikken er uændret, som Ove Karl Berthelsen, medlem af naalakkersuisut for råstoffer, hævder i en pressemeddelelse. Som noget nyt kan mineselskaber, der har andre metaller end uran som mål, nu søge Råstofdirektoratet om tilladelse til at udarbejde »Vurderinger af virkningen på miljø og samfundsmæssig bæredygtighed«, såfremt man under efterforskningen støder på radioaktive grundstoffer. En mulighed, der ikke forelå tidligere, og som ligger i forlængelse af naalakkersuisuts ønske om at tilvejebringe øget viden om »konsekvenserne af efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer«.

Med andre ord behøver mineselskaber ikke længere at stille skovlen i redskabsskuret, når man under efterforskning af andre mineraler støder på forekomster af uran. Dermed ikke sagt, at selskaberne i sidste ende får lov til at udvinde mineraler forbundet med uran. Det beror på selskabernes vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, som Råstofdirektoratet skal tage stilling til. Men der er åbnet op for muligheden. Ellers er der selvsagt ikke logik i naalakkersuisuts kursændring. Ingen selskaber vil naturligvis ansøge om og bekoste vurderinger i millionklassen, hvis det ikke er med udsigten til en mulig tilladelse for at bryde mineraler i et område med uran, såfremt man ellers kan dokumentere, at det er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er unægtelig svært at se med hvilke faglige argumenter myndighederne nu vil kunne afvise en ansøgning fra eksempelvist Greenland Mining and Energy om udvinding af sjældne jordarters metaller i Kvanefjeldet i Narsaq, hvis selskabet er i stand til at dokumentere, at det kan ske forsvarligt trods et delindhold af uran.

Naalakkersuisut har stillet en dør på klem. Samtidig overlader man det udgiftskrævende undersøgelsesarbejde til de internationale mineselskaber, mens de nationale miljømyndigheder – indtil videre Råstofdirektoratet – skal agere garant som kvalificeret modspiller. Det bliver en betydelig opgave at løfte for direktoratet og dets omkring 30 medarbejdere, som varetager en række andre krævende opgaver inden for råstofområdet. Samtidig har vi problemet med, at Råstofdirektoratet både har til opgave at lokke mineselskaber til landet samtidig med, at man er den myndighed, som udsteder efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. En sammenblanding, der er på vej til et delvist ophør, efter naalakkersuisut har besluttet at udskille miljødelen fra råstofdirektoratet, men det er stadig en uholdbar konstruktion.

Naalakkersuisuts ændring af reglerne for efterforskning af mineralske råstoffer skal givetvis ses i lyset af, at man i indeværende valgperiode vil revidere råstofloven. Her må det forventes, at uranspørgsmålet – som i øjeblikket ikke omfattes af Råstofloven – inddrages. Tilpasningen af loven vil ske på basis af resultaterne fra blandt andet de undersøgelser som mineselskaberne i samspil med Råstofdirektoratet må ventes at få tilladelse til at gennemføre den kommende tid. Nok har vi nul-tolerance overfor efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer. Men som noget nyt, er der nu potentiel mulighed for minedrift efter andre mineraler i uranområder.