Askesky opførte sig som humlebi

Partiklerne fra Eyjafjallajokull var så store, at de ifølge teoretiske beregninger burde have drattet til jorden med det samme.

Offentliggjort

Et hold tyske forskere har analyseret partiklerne fra skyer indeholdende aske og magma-rester fra gletscher-vulkanen Eyjafjallajokull i Island.

Forskerne fra Leibniz’ Troposfærisk Research Institut for Fysik undersøgte partiklerne, som nåede frem til Grønland, skriver Softpedia. Fundet overraskede forskerne, som nu må revidere deres teorier.

Ligesom humlebien har givet forskerne grå hår i årtier, fordi bien teoretisk set egentlig ikke bør kunne flyve, bl.a. fordi dens vægt er for stor og fordelt upraktisk, flakser humlebien alligevel rundt fra blomst til blomst uden besvær. Sådan er det også med partiklerne fra Eyjafjallajokull.

Mange havde en diameter på over 10 mikrometer. Dermed burde de være for tunge til at forblive luftbårne, hvilket betyder, at når de udsendes af vulkanen, burde de have faldet til jorden med det samme. Den gængse teori lød også, at disse store partikler kun ville nå op på en afstand af cirka 800 kilometer væk fra deres udgangspunkt.

Men det tyske hold fandt dem alligevel i en afstand på 2.400 kilometer, hvilket er tre gange den forventede længde de burde kunne rejse gennem planetens atmosfære.

Powered by Labrador CMS