Foto af Alcoas smelteværk i Island. Foto: Alcoa
Din reaktion:

Alcoa i forurenings-sag

Rettet: 26.08.10: Rødt støv blæste væk fra et raffinaderi i Australien.

Aluminiumsfirmaet Alcoa, som gerne vil etablere en aluminiumssmelter i Maniitsoq, er indblandet i en sag om et brud på sin driftstilladelse.

Efter først at have kørt advokaterne i stilling og benægtet, indrømmede Alcoa ved retten i Perth i Australien, at firmaet i 2006 tillod såkaldt rødt støv i at blæse væk fra sit raffinaderi i Perth.

ABC News Australien oplyser, at en bøde eller påtale vil falde i septmeber, og at firmaet kan blive straffet med den højst mulige bøde på knap en halv million kroner. Nyhedsbureauet oplyser ikke præcist, hvad det røde støv indeholder, og retten forsøger ligeledes at opnå en yderligere dom, hvor Alcoa skal oplyse offentligheden om de nærmere omstændigheder omkring udslippet.

Da udslippet blev kendt i 2006 blev Alcoa oprindeligt anklaget for, at det røde støv indeholdt tungmetaller og spor efter den radioaktive isotop thorium. Dengang forsøgte myndighederne at få Alcoa til at betale næsten fire millioner kroner i bøde. Den høje bøde hang sammen med, at myndighederne vurderede, at Alcoa bevidst havde tilladt udslippet. Senere blev anklagen ændret til forsømmelse af deres procedurer.

Alcoa i Perth har tidligere modtaget en bøde for et udslip. Første gang var i 2004, hvor Alcoa modtog en bøde på 230.000 kroner.

Emner