Foto: Leiff Josefsen
Din reaktion:

Analytiker: Grønlandsbanken opererer med for stor risiko

For mange udlån og et for stort engagement i forhold til basiskapitalen, anslår bankanalytikere.

Grønlandsbanken overskrider en af fem grænseværdier, som Finanstilsynet har opstillet for at afsløre de banker, hvis bankdrift sker med forhøjet risiko.

Det viser en analyse, som nyhedsbrevet Bankinfo har foretaget sammen med den uafhængige bankanalytiker Bjarne Jensen fra BJ Consult, oplyser KNRs radioavis.

En af Finanstilsynets grænseværdier er, at andelen af bankens store engagementer maksimalt må udgøre 100 procent af basiskapitalen. GrønlandsBankens andel var ifølge analysen på knap 150 procent sidste år.

Analysen er foretaget på baggrund af nøgletal fra bankernes årsregnskaber i 2009. Banknordik indgår også i analysen, men uden at overskride nogen grænseværdier.

Emner