FCK er kommet i gruppe med FC Barcelona, Panathinaikos og Rubin Kazan i årets Champions League-turnering.
Din reaktion:

FCK skal slå FC Barcelona

FC København får både klassekampen og en skræktur til Østeuropa i Champions League. Fin lodtrækning.

Der gemte sig en vaskeægte klassekamp i bowlen, da der torsdag ved 15-tiden vestgrønlandsk tid blev trukket lod til gruppespillet til årets Champions League-turnering.

Her blev de danske mestre nemlig parret med ingen ringere end FC Barcelona. Dermed er der lagt op til fodboldfest, når Lionel Messi og co. gæster Parken i København.

Til gengæld er der også mulighed for sportslig succes for københavnerne. Modstanderen fra andet seedningslag blev nemlig græske Panathinaikos, der uden at forklejne grækerne, ligner en modstander, som FCK har en mulighed imod, vurderer eb.dk.

Modstanderen fra fjerde lag tegner til gengæld til at blive en kedelig oplevelse for Ståle Solbakkens mandskab. Det blev nemlig russiske Rubin Kazan, der udover at være en stor sportslig mundfuld; sidste år hentede russerne fire af seks point mod FC Barcelona.

Emner