Politiet i Nuuk vil først senere tage stilling til, hvad der skal ske i sag om anmeldt voldtægt. Foto: Jørgen Chemnitz
Din reaktion:

Tilsyneladende ingen voldtægt

Politiet i Nuuk vil først senere tage stilling til, hvad der skal ske i sag om anmeldt voldtægt.

Politiet oplyser tirsdag først på eftermiddagen, at efterforskningen i en anmeldt voldtægt natten mellen fredag og lørdag i sidste uge indtil videre har vist, at der formentlig er tale om falsk anmeldelse.

- Efterforskningen i sagen har godtgjort, at anmeldelsen tilsyneladende var grundløs, og der vil senere blive taget stilling til, om sagen skal henlægges på bevisets stilling, eller om kvinden skal sigtes for falsk anmeldelse, forklarer politikommissær Niels Nyvang.

Dermed tyder det på, at en 21-årig kvinde ikke blev voldtaget af en 39-årig mand under en fest i hans lejlighed i Qinngorput-bydelen.

Manden har været anholdt og sigtet for voldtægt, og han har i den forbindelse oplyst, at der var tale om frivilligt samleje med kvinden, forklarer politiet.

Emner