Gå i nye fodspor i Nordgrønland

De gode erfaringer med vandrestier fra Ilulissat er nu overført til Uummannaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq.

Uummannaq - en af landets smukkest beliggende byer - kan nu i højere grad også tiltrække vandrere. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

I løbet af sommeren har Qaasuitsup Kommunia sammen med en flok frivillige opmærktet vandreruter i Uummannaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq.

Stierner er blevet lavet efter samme model, som har været en stor succes i Ilulissat-området. De nye ruter er sammenlagt på 30 kilometer, mens der i Ilulissat området er 32 kilometer opmærkede ruter, blandt andet til Oqaatsut, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Vandrestierne er mærket op med farver, så de vandrende kan bevæge sig sikkert og let rundt i naturen.

Ruterne er inddelt efter længde og med røde ruter som de korteste, gule ruter er de mellemlange, og blå ruter er de længste.

Kommunen er i gang med at få udarbejdet kort over stierne omkring de andre byer. Kortene vil blive lagt ud på hjemmesiden, når de er færdige.

Powered by Labrador CMS