Aktivist på Stena Don: Den vigtigste boreplatform i verden

Sim McKenna fra USA er en af de aktivister, der lige nu hænger fra platformen 15 meter over havet.

Sim McKenna fra USA er en af de fire aktivister, som tirsdag har indtaget Cairn Energys borerig Stena Don i Diskobugten. Foto: Greenpeace
Offentliggjort

- Vi bliver nødt til at holde energiselskaberne væk fra Arktis, hvis vi skal stoppe verdens afhængighed af fossile brændsler. Boreplatformen kan meget vel være den vigtigste boreplatform i verden lige nu, fordi den er frontløber for en række boringer, der vil udgøre en stor risiko for det sårbare arktiske miljø og for det globale klima.

Det siger Sim McKenna til Greenpeaces danske hjemmeside.

McKenna, der har hjulpet til med at rydde op efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, håber, at Greenpeaces tilstedeværelse kan stoppe 'feberen', inden den for alvor er begyndt.

I alt drejer det sig angiveligt om fire aktivister fra Greenpeace, som tirsdag morgen har ’kapret’ Cairn Energys borerig Stena Don i Diskobugten.

Powered by Labrador CMS