Medlem af inatsisartut for Siumut, Malik Berthelsen vil have naalakkersuisut til at tænke over, om man kan indføre økonomistyring i folkeskolen. Foto: Leiff Josefsen
Din reaktion:

Malik B.: Indfør økonomistyring i folkeskolen

Medlem af Inatsisartut for Siumut, Malik Berthelsen foreslår Naalakkersuisut, at de tænker over, om der kan indføres økonomistyring i de ældre klasser i folkeskolen, fordi mange familier ikke kan styre deres økonomi.

Kan det tænkes, at Naalakkersuisut vil tænke over at økonomistyring indgår som led i den primære uddannelse for de ældre klasser i folkeskolen? Spørger medlem af Inatsisartut Malik Berthelsen, Siumut, i et paragraf 36-spørgsmål til naalakkersuisut.

Han stiller sit spørgsmål, da han mener, at der er mange familier med dårlig levevilkår, der mangler indsigt i hvordan man styrer sin basale økonomi og budgetterer i forhold til sin formåen.

- Vi bor i et land med få indbyggere. Derfor er den uhensigtsmæssige brug af penge meget synlig. Dette sker lige efter udbetaling af løn, pension, efterskat ultimo august og når trawlerne anløber. Den manglende kundskab i økonomistyring resulterer i tomme kontoer bare 1-2 dage efter lønudbetaling, dvs. midler til livets basale fornødenheder mangles, begrunder han sit spørgsmål.

Han er af den overbevisning, at det vil være meget svært at rette op på problemet for voksne mennesker, der i forvejen har denne adfærd.

- For at få et bedre velfærd for den næste generation må skolen være det rette udgangspunkt. De må allerede før de bliver voksne, få indpodet konsekvenserne af god og dårlig styring af det midler man tjener, mener Malik Berthelsen.

Som eksempel nævner han udenskærs trawlerbesætningsmedlemmerne der kan styre deres penge og har materielle besiddelser der har værdi, mens andre besætningsmedlemmer uden denne basale kundskab ikke ejer noget som helst, på trods af en gennemsnitlig årlig indkomst på op til kr. 600.000.

Emner