Nye isdata kan ændre klimadebat

Videnskaben har nået bunden. Og der er koldt.

Efter fem års arbejde har en gruppe forskere boret sig hele vejen ned til bunden af den grønlandske indlandsis. Det er sket under det såkaldte Neem-projekt, hvor over 300 forskere fra 14 lande har studeret iskappen.

Helt præcist har de boret sig igennem 2537,36 meter is, hvilket har givet omfattende indblik i klimaets udvikling gennem flere hundredtusinde år - herunder temperaturændringer og indhold af drivhusgasser.

- Vi forventer, at vores undersøgelser vil forøge vores viden om det fremtidige klima og vores evne til at forudsige, hvor hurtigt og med hvor meget havvandet vil stige, siger projektleder Dorte Dahl-Jensen.

Det sker blandt andet ved at undersøge isen fra omkring 120.000 år siden, den såkaldte Eemtid, hvor temperaturen netop var to-tre grader højere end i dag. Og de oplysninger kan have afgørende indflydelse på den aktuelle klimadebat, påpeger logistikkoordinator Jørgen Peder Steffensen i telefonen fra Grønland.

- Vi prøver at komme med vores viden, så hele klimadebatten bliver bedre funderet, uanset om man er bange eller skeptiker. Der skal flere fakta på bordet, og der er det iskerner fra Grønland og Antarktis, der har givet al den viden, vi har om drivhusgasser i atmosfæren i gamle dage, siger han.

Derfor tager man de mest sofistikerede og omfattende målemetoder i brug. Med laser og kemikalier bliver bobler med drivhusgasser og iskrystallernes struktur analyseret, og det giver nyttig viden om fortidens klima.

I den over 2500 meter dybde regner de med at have nået is, der faldt som sne for over 150.000 år siden, hvilket svarer til ikke bare den sidste, men den forrige istid. Og der skete der ting og sager. Drastiske klimaændringer fra år til år var almindelige, og måske kan de nye boringer hjælpe forskerne med at forstå, hvorfor vores klima har været så ualmindeligt stabilt de seneste 10.000 år.

- Det kan være, man skal være meget mere forskrækket, end vi er nu, eller det kan være, at man ikke behøver at være så forskrækket, siger Jørgen Peder Steffensen og understreger, at nu skal isen undersøges grundigt, før der kan drages nogen konklusioner.

Ud over data til klimaspørgsmålet håber forskerne, at de ved samme lejlighed kan finde pollen og dna i isen, som kan fortælle om dyrelivet i Grønland, før øen blev dækket af is.