Børnene kæmper det bedste de kan

Coca Cola Cup for børn, der er født fra 1996 til 2001 bliver afviklet i Ilulissat.

Børnene afvikler Coca Cola Cup i Ilulissat. Foto: Lena Ravn Davidsen
Offentliggjort

Indledende runde i Coca Cola Cup er i fuld gang i Ilulissat. Turneringen er delt i to dele, hvor børn fra årgang 1999 til 2001 spiller hos de yngste børn, mens ældre børn fra årgang 1996 til 1998 afvikler deres egen turnering. Begge turneringer bliver afviklet med to puljer.

Nagdlúnguak fra Ilulissat og FC Malamuk fra Uummannaq fører pulje 1 hos årgang 1996-98, mens Ippernaq 53 fra Kangaatsiaq fører pulje 2 foran UB-83 fra Upernavik.

Nagdlúnguak hold 1 fører også pulje 1 hos årgang 1999-2001 foran FC Malamuk fra Uummannaq, mens UB-83 fra Upernavik fører pulje 2 foran NBK 88 fra Niaqornaarsuk.

Bygden Niaqornaarsuk ved Kangaatsiaq er repræsenteret af to klubber i Coca Cola Cup. Det er NBK 88 og Sarfaq 62.

Powered by Labrador CMS